Kræftens Bekæmpelse og DMCG.dk afholder hvert år i marts en tema-konference; Kræftpolitisk Forum, der i 2019 afholdes med fokus på ulighed i kræft.

Kræftpatienter med lav indkomst, kort uddannelse og som er alene-boende ser ikke ud til at have samme gavn af forbedringer i overlevelsen af kræft som andre kræftpatienter.
Der opleves desuden stadig ulighed i regioners og kommuners udbud og resultater.
Hvis regeringens mål om at løfte kræftoverlevelsen med mere end 10 % inden 2025 skal nås, er der behov for, at alle kræftpatienter får glæde af de mange fremskridt på kræftområdet.

Kræftpolitisk Forum har til formål at kaste lys over hvor der er ulighed i kræftforløbet, hvorfor, og hvordan sundhedsvæsenet kan blive en del af løsningen.

Sundhedsvæsenets parter og politikere er derfor inviteret til sammen af drøfte løsningerne på udfordringerne med ulighed i kræft.

Se program og link tilmelding med frist den 4. februar her 

Om DMCG.dk
DMCG.dk er sammenslutningen af de 24 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper, der bl.a. arbejder med drift af kliniske databaser, udarbejdelse af kliniske retningslinjer samt fremme af vidensspredning og forskning på tværs af kræftområdet.

Adresse
DMCG-sekretariatet &
Sekretariatet for kliniske retningslinjer på kræftområdet
Olof Palmes Allé 15
DK-8200 Aarhus N