billede_ses vi til DKFD.jpg

Arrangørerne ved Danske Kræftforskningsdage, DMCG.dk og DCCC, ser frem til nogle inspirerende dage i august, hvor flere end 500 deltagere samles i Odense.

 

Ved arrangementet kan du blandt andet hente viden med hjem om patientinddragelse og fælles beslutningstagning, om personlig og målrettet kræftbehandling og om kræftbehandling af en aldrende og multi-syg population.  
Der vil være diskussion om hvordan erfarings- og vidensopsamling fra den daglige klinik kommer morgendagens patienter til gavn, og om personlig og målrettet kræftbehandling.
Ved afslutningsdebatten fredag sættes fokus på forskningens og evidensens rolle i prioriteringsdebatten.

På konferencen vil knap 170 posters være opstillet om torsdagen den 29. august, mens deltagerne om fredagen den 30. august vil møde en markedsplads med 20 organisationer, herunder RKKP, Sekretariatet for Kliniske Retningslinjer og DMCG.dk, som står til rådighed for spørgsmål og sparring.

 

Vi glæder os meget til at se dig!

Om DMCG.dk
DMCG.dk er sammenslutningen af de 24 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper, der bl.a. arbejder med drift af kliniske databaser, udarbejdelse af kliniske retningslinjer samt fremme af vidensspredning og forskning på tværs af kræftområdet.

Adresse
DMCG-sekretariatet &
Sekretariatet for kliniske retningslinjer på kræftområdet
Olof Palmes Allé 15
DK-8200 Aarhus N