1. Der kan arbejdes systematisk med opsporing af risiko for at udvikle Prolonged grief disorder (herefter omtalt som PGD) blandt pårørende og/eller efterlevende til patienter med uhelbredelig sygdom i palliativ indsats. Opsporingen kan udføres før og efter dødsfaldet (D).
Der nævnes i den inddragne litteratur flere forskellige værktøjer til opsporing af risiko for PGD.
I Danmark findes to værktøjer, man har kendskab til fungerer i praksis, og som benyttes til opsporing af risiko for PGD før død. Opmærksomheden henledes dog på, at disse opsporingsværktøjer endnu ikke er valideret i en dansk palliativ kontekst:
- CSNAT (Carer Support Needs Assesment Tool) / http://csnat.org/
- Støtte til pårørende. Skema udarbejdet af Tab & Sorg forskning, Aarhus Universitetshospital (1) (se eksempel i Bilag 6).
2. Man bør være opmærksom på, at flere faktorer kan bidrage til at identificere pårørende og/eller efterlevende til patienter med uhelbredelig sygdom i palliativ indsats, der er i risiko for at udvikle PGD (B).
Risikofaktorer fra den inddragne litteratur:
- Svære sorgsymptomer før dødsfaldet
- Depressive symptomer før dødsfaldet
- Lavt uddannelsesniveau
- Manglende forberedthed på dødsfaldet
- Familiekonflikt
- Negativ oplevelse af omstændighederne ved dødsfaldet
- Oplevet belastende plejebyrde
- Manglende social støtte efter dødsfaldet
- Kompliceret tilknytning
- Voldsom oplevelse af forfald hos patienten
- Selvvurderet mangelfuld coping/mestring
