Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC) og Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) inviterer for fjerde gang til Danske Kræftforskningsdage, som i år afholdes hos Comwell Kolding den 25. og 26. august.

Vi inviterer alle interesserede til at indsende abstracts på forskningsprojekter, kliniske trials eller andre kræftrelaterede forskningsaktiviteter.

Download call for abstracts her.

Fra abstract til poster
Hvert år får mere end 100 forskere muligheden for at præsentere deres forskning for de mange hundrede deltagere på Danske Kræftforskningsdage. Det er en unik mulighed for at sprede viden på tværs af både geografi og forskningsområde.

Sidste år var vi udfordret af corona og måtte holde postersessionen online.
I år vender vi stærkt tilbage med en fysisk postersession. Blandt de indsendte abstracts udvælger vores tværfaglige komité de forskere, som får muligheden for at omdanne deres abstract til en poster. Vi har samtidig valgt at udvide postersessionen så der i år også vil blive udvalgt et antal posters til korte flash-talks.

Vi hylder den gode formidling. Det gør vi ved at uddele en formidlingspris til en forsker, der igennem udformningen af sin poster er særligt god til at gøre sin forskning let tilgængelig for deltagerne på konferencen. Vi glæder os meget til at se, hvilke kreative løsninger, der finder vej til postersessionen på årets Danske Kræftforskningsdage.

Hvis dit abstract er blevet accepteret, og du har spørgsmål til udformningen af poster eller lignende, anbefaler vi at tage et kig i vores FAQ.

To udvalgte grupper skal præsentere på scenen
I forbindelse med Danske Kræftforskningsdage får syv yngre forskere mulighed for at præsentere deres forskning fra hovedscenen ved sessionen 'Aktuel dansk kræftforskning i rampelyset'.

Efter fristen for indsendelse af abstracts vil en tværfaglig bedømmelseskomité udvælge de syv abstracts ud fra en samlet vurdering af studiets:

  • kræftrelevans og generaliserbarhed
  • forskningsresultater og kvalitet
  • projektets perspektiver
  • nyhedsværdi
  • nationale indlejring

Desuden har vi for første gang i 2022 valgt at udvide nogle yderligere udvalgte posteres rækkevidde med korte flash talks, som vil blive holdt fra en mindre scene i løbet af postersessionen.

Læs mere i call for abstracts ovenfor og se FAQ'en, hvor du kan finde mere information om formalia, bedømmelse, tilmelding mm. 

 

Om DMCG.dk
DMCG.dk er sammenslutningen af de 25 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper, der bl.a. arbejder med drift af kliniske databaser, udarbejdelse af kliniske retningslinjer samt fremme af vidensspredning og forskning på tværs af kræftområdet.

Adresse
DMCG-sekretariatet &
Sekretariatet for Kliniske Retningslinjer på Kræftområdet
Hedeager 3
DK-8200 Aarhus N