3. Zoledronsyre 1 gang hver 4 uge i 2 år anbefales til alle patienter med behandlings krævende myelomatose uanset om der er osteolyse på diagnosetidspunktet, under hensyntagen til nyrefunktionen (A)
4. Hos patienter med osteolyse hvor nyrefunktionen ikke tillader zoledronsyre anbefales i stedet denosumab (A)
5. Hvis nyrefunktionen bedres overvejes skift fra denosumab til zoledronsyre for at undgå rebound fænomen (D)
6. Intet sikkert kan siges om knoglestyrkende behandling ud over to år men gevinsten virker størst hos patienter der ikke har opnået CR (B*)
7. Zoledronsyre er ikke indiceret til patienter med MGUS eller asymptomatisk myelomatose (A)
8. Pauseret behandling med bisfosfonat børgenoptages ved biokemisk recidiv (A)
9. Før opstart af behandling, med mindre indikationen er hyperkalkæmi, bør patienten henvises til kæbekirurgisk/tandlæge vurdering, for få foretaget sanering af truende foci, og modtage information om fremtidig tandhygiejne (B)
10. Under behandling bør/skal patienten opfordres til at få foretaget regelmæssige tandeftersyn, kirurgiske indgreb bør i vides muligt omfang undgås, og foregå i samråd med en kæbekirurgisk afdeling. Hvis indgreb findes nødvendig, bør der gives profylaktisk antibiotika (B)
11. Behandlingspause inden kæbekirurgiske indgreb kan overvejes, ligeledes bør behandlings seponering overvejes hvis BON opstår (C)
12. Hvis der er mistanke om BON bør patienten henvises til kæbekirurgisk afdeling (D)
13. Vertebro- og kyphoplastik medfører signifikant, umiddelbar og vedvarende smertelindring hos patienter med vertebrale sammenfald (A)
14. Hos pateinter med invaliderende mobiliseringshindrende smerter bør indgreb overvejes tidligt i forløbet (D)
15. Hos patienter med persisterende smerter trods optimal behandling med non-kirurgiske tiltag bør vertebro- eller kyphoplastik overvejes (D)
16. Inden henvisning til vertebro- eller kyphoplastik bør der foreligge en MR scanning med STIR sekvens for at udelukke tumorinfiltration og vurdere risikoen for indgrebet (D)
