M-komponent analyser ved myelomatose

1. Primær udredning på mistanke om myelomatose, bør udløse undersøgelse for M-komponent og frie lette kæder i serum (C)

2. Ved klinisk mistanke om AL amyloidose eller anden monoklonal sygdom med lav sekretion, bør der suppleres med immunfiksation af serum og urin, hvis serum-elektroforese og serum frie lette kæder er normale (A)

3. Patienten monitoreres med den analyse, der bedst afspejler sygdomsaktiviteten (D)

4. Ved komplet remission (CR) skal der udføres immunfiksation (A)

5. Typning af M-komponent foregår ved immunsubtraktion og/eller immunfiksation (A)

6. M-komponentens koncentration bestemmes ved kapillærelektroforese (A)

7. β-mercaptoethanol/dithiothretiol-behandling af prøven skal foretages ved misforhold mellem manglende påvist M-komponent og stærk klinisk mistanke eller forhøjet total IgM (A)

8. Signifikant stigning regnes som ændring i M-komponenten på > 25 % og > 5 g/L (A)

9. Serum frie lette kæder analysen kan anvendes til monitorering af patienter med let-kæde sygdom, til diagnostik af lavsekretorisk myelomatose og diagnostik af AL-amyloidose (D)

10. Reference intervallet er afhængig af metode og den anvendte analyse-platform og varierer fra laboratorium til laboratorium (A)

11. Der anvendes morgenurin eller anden koncentreret spoturin til analysering af urin M-komponent. Der bør udføres elektroforese og ved positivt fund immunfiksation/immunsubtraktion (A)

12. Hos patienter, der bedst følges med urin M-komponent, er døgnurinundersøgelse indiceret til påvisning af CR (A)

13. Hos patienter, der monitoreres med urin M-komponent er døgnurinanalyse indiceret for kvantificering (A)

14. Monoklonale antistoffer anvendt i terapeutisk øjemed kan medføre detektion af nyopstået M-komponent. Dette er kendt fra behandling med bl.a Daratumumab og Elotuzumab, der begge er monoklonale antistoffer af typen IgG kappa. Interferens ved ko-migration af Daratumumab og den maligne M-komponent kan håndteres med assayet Hydrashift 2/4 (A)