Solitært plasmacytom

1. Patienter med mistænkt solitært plasmacytom skal have udført samme udredning som ved myelomatose; undersøgelsen bør omfatte flowcytometri på knoglemarven (A)

2. Billeddiagnostikken ved diagnosen bør omfatte lavdosis CT af skelettet suppleret med helkrops PET-CT (A)

3. Hos patienter med solitært plasmacytom med minimal marvinvolvering skal billeddiagnostikken ligeledes suppleres med helkrops MR alternativt MR af columna og bækken (A)

Stråleterapi

4. Patienter med solitært plasmacytom skal som standard behandles med stråleterapi i totaldoser på 35 – 50 Gy i daglige fraktioner af 1,8 – 2 Gy. Strålefeltet skal omfatte en margen på minimum 2 cm udenfor tumorområdet, ved vertebrale foci skal strålefeltet omfatte et vertebra proximalt og distalt for læsionen (B)

• Solitære knogleplasmacytomer < 5 cm: 35-40 Gy. Solitære knogleplasmacytomer > 5 cm: 40 – 50 Gy.
• Solitære ekstramedullære plasmacytomer 40 – 50 Gy.
• Ved strålefelt mod columna maks 40 Gy.

5. Ved fund af 2 osteolystiske processer kan man overveje at stråle mod begge såfremt strålefeltet ikke bliver for stort (D)

Kirurgi

6. Kirurgi ved knogleplasmacytom anbefales kun når det er nødvendigt af hensyn til neurologiske komplikation eller instabilitet (C)

7. Ekstramedullært plasmacytom kan receceres kirurgisk hvis muligt, efterfølgende strålebehandling kan overvejes (D)

Kemoterapi

8. Neoadjuverende antimyelombehandling som tumordebulking før strålebehandling kan overvejes ved store plasmacytomer (D)

9. Patienter som ikke responderer på strålebehandling skal behandles som myelomatosepatienter (D)

Opfølgning

10. Respons på behandlingen vurderes ud fra svind af symptomer og udvikling i M-komponent og FLC (D)

11. Fornyet billeddiagnostik bør foretages 3 måneder efter afsluttet behandling. PET-CT foretrækkes idet det er en mere følsom undersøgelse til evaluering af behandlingsrespons end MR (D)

12. Rehabilitering og genoptræning er gavnlig hos patienter efter behandling for solitært plasmacytom. Efter stråler mod knoglefokus vil individuelle hensyn skulle tages ud fra karakteren og lokalisationen af knoglefokus (C)