Fredag den 30. august 2019 er både DMCG.dk og Retningslinjesekretariatet repræsenteret på markedspladsen ved Danske Kræftforskningsdage.

Kom gerne forbi vores stande og få en snak med DMCG-formand Michael Borre, eller tag dine spørgsmål om retningslinjeindsatsen med til en drøftelse med Retningslinjesekretariatet.

Du kan også teste din viden om DMCG.dk på vores tipskupon og se eksempler på kliniske retningslinjer i den fælles DMCG-skabelon.

Vi håber på nogle inspirerende dage i Odense, hvor DMCG.dk sammen med DCCC byder på et to-dages program, der repræsenterer både bredden og dybden i det danske kræftlandskab.

Vi glæder os til at se dig!