Fra Forskning til klinik: Resultater fra Danske Kræftforskningsdage i Odense


Foto: DKD2023. DCCC/Jepser Balleby

Den 31. august og 1. september 2023 bød Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC) og Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) velkommen til Danske Kræftforskningsdage 2023 i ODEON, Odense. Med mere end 500 deltagere fra hele sundhedsvæsenet, inklusive klinikere, forskere, patientforeninger og beslutningstagere, blev konferencen en platform for tværfaglig kræftforskning og vidensdeling.

Konferencen blev åbnet af Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde og bød på en række spændende sessioner, som gav deltagerne indsigt i den nyeste danske kræftforskning. Over 100 forskere præsenterede deres projekter gennem modererede poster-walks – en ny tilføjelse i 2023 – hvor små grupper diskuterede posters med moderatorledte rundgange. Denne interaktive formatændring gjorde det muligt for deltagerne at fordybe sig i specialiserede forskningsområder.

Best Poster Award blev uddelt på baggrund af poster-walks, hvor Mathis Ersted Rasmussen fra Aarhus Universitetshospital modtog prisen for sin fremragende mundtlige og visuelle præsentation.

For detaljerede oplysninger om årets konference, herunder abstracts, program og præsentationer, henviser vi til det fulde konferencesite.

Danske kræftforskningsdage 2023