Økonomi i forbindelse med DMCG-arbejdet og retningslinjeindsatsen

Driftsmidler til DMCG’erne udmøntes via Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) fra den fælles regionale pulje.
Midler til retningslinjeindsatsen administreres også via RKKP, men finansieres via en bevilling fra Kræftplan IV.

Det er derfor vigtigt at DMCG’erne ved hver afregning angiver, om udgiften hører til DMCG-regnskabet eller Retningslinje-regnskabet, da der er tale om to forskellige bevillinger.


Retningslinjemidlerne må kun anvendes til udvikling og løbende vedligeholdelse af retningslinjer; 1) fagligt frikøb, 2) møder/internater og 3) transport.
DMCG’ens driftsmidler må anvendes til formål givet af Vedtægter for Sammenslutningen af Danske Multidisciplinære Cancergrupper, § 2 herunder bl.a. 1) fagligt hhv. administrativt frikøb, 2) møder og internater og 3) transport/overnatning samt arbejdet med kliniske retningslinjer.

Køb af ydelser - konference, forplejning, hotel mv.

Her gælder samme procedure for både DMCG'en og retningslinjeøkonomien.
Det skal blot af faktureringen fremgå, om udgiften hører til DMCG-regnskabet eller retningslinjeregnskabet.
Region Midtjyllands indkøbsaftaler skal benyttes.
Se afsnit om fakturering og Region Midt's indkøbsaftaler på RKKP's hjemmeside.

Gå til RKKP.dk

Refusion af personlige udlæg

Ved refusion af personlige udlæg benyttes "Skema vedr. udbetaling" som kan tilgås via RKKP's hjemmeside.
Husk at angive, at det drejer sig om retningslinjearbejdet.
Udfyldt skema til refusion sendes til Pia Frandsen.

Ved spørgsmål omkring aflønning for retningslinjearbejdet kontakt Anne-Marie Sigsgaard Hansen

Gå til RKKP.dk

Vejledninger om retningslinjeøkonomien

Alle formænd, retningslinjeansvarlige og de, der deltager i skriveprocessen, anbefales at orientere sig i procedurerne omkring honorering ved arbejdets opstart. I særdeleshed opfordrer vi til at der afregnes i årets løb, så snart en retningslinje er administrativt godkendt. Ubrugte midler bortfalder ved regnskabsårets afslutning, husk derfor at afregne i god tid.

De overordnede procedurer for udmøntning af midler til retningslinjeindsatsen og forslag til proces for fordeling af midler er beskrevet i økonomivejledningen.

Økonomivejledning

Honorering

Der er to mulige fremgangsmåder for udbetaling af honorarer ifm. retningslinjeindsatsen (se evt. også økonomivejledningen ovenfor):

  • Frikøb til den ansattes afdeling (faktura til RKKP via EAN 5798002764895).
    Retningslinjearbejdet skal blot være påbegyndt. Beløbet er valgfrit, aftales med DMCG-formand iht. gruppens budget.
    Frikøbet udbetales til afdelingen enten med henblik på sikring af frihed til varetagelse af opgaven eller som udbetaling til den ansatte for merarbejde.
    Merarbejdsaftalen er et internt dokument mellem afdeling og medarbejder og skal ikke sendes til RKKP.
  • Ansættelse v/RKKP og udbetaling som A-indkomst 
    Retningslinjen skal være administrativt godkendt v/Retningslinjesekretariatet.
    Ansættelse i Region Midtjylland v/RKKP mhp. udbetaling af A-indkomst for arbejdet med kliniske retningslinjer
Eksempel på merarbejdsaftale

Ansøgning om øget bevilling

Ved årsskiftet tilgår der hver DMCG nyt budget til retningslinjearbejdet.
Har DMCG'en ikke kunnet færdiggøre planlagte retningslinjer i indeværende år og ser behov for øget bevilling grundet planer om forøget arbejdsindsats, kan søges herom inden den 23. februar 2024.
Ansøgningerne skal gå via DMCG-formanden.

  • Ansøgning sker ved at udfylde nedenstående.
Ansøgning om øget retningslinjebevilling i 2024