Generel information om de kliniske retningslinjer

Retningslinjerne baseres på systematisk gennemgang og vurdering af de hastigt voksende mængder af videnskabelig litteratur, og omsætter denne viden til praktiske handlingsanvisninger. Formålet med retningslinjerne er, at understøtte klinikernes viden og erfaring samt patientens værdier og præferencer i den kliniske beslutningstagning.

I forlængelse af Kræftplan IV blev Sekretariat for Kliniske Retningslinjer på Kræftområdet etableret i efteråret 2017 i regi af DMCG.dk og Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). Sekretariatet understøtter DMCG'ernes faglige arbejde med udvikling og vedligehold af landsdækkende kliniske retningslinjer.

Sikring af et evidensbaseret, opdateret, lettilgængeligt og mere ensartet produkt på tværs af DMCG'erne tager afsæt i det etablerede retningslinjearbejde i de 25 DMCG'er. Der er tale om en trinvis udvikling over tid - tilpasset den enkelte DMCG - med en ambition om, på sigt at opfylde internationale standarder for retningslinjer af høj kvalitet (AGREE II).

Projektplaner og evaluering

Med finansiering fra Kræftplan IV og RKKP blev der i 2017 sat øget fokus på opgaven med at udvikle og opdatere kliniske retningslinjer på kræftområdet.

Første projektperiode 2017-2020
Af projektplanen for første projektperiode 2017-2020 fremgår blandt andet tidsplan og økonomiske rammer for indsatsen.

Evaluering af første projektperiode
Ved udgangen af 2020 er indsatsen i den første projektperiode evalueret med henblik på at gøre status og tilvejebringe viden til fremtidig optimering af indsatsen. Det er sekretariatets vurdering, at målene i det væsentligste er nået, og at den intensiverede retningslinjeindsats har virket efter hensigten. 
Effekten af retningslinjerne på kvaliteten af patientbehandlingen indgår ikke i evalueringen.
Læs Retningslinjesekretariatets evaluering af indsatsen i perioden 2017-2020 her


Anden projektperiode 2021-2023

Mål og rammer for anden periode af den intensiverede indsats på retningslinjeområdet er beskrevet i projektbeskrivelsen for retningslinjeindsatsen i 2021-2023


Tredje projektperiode 2024-2026

Projektbeskrivelse III for 2024-2026 er i november 2023 godkendt af DMCG.dk forretningsudvalget.
Arbejdet, der i den første periode blev organiseret og igangsat i alle DMCG'er er i løbet af anden periode blevet konsolideret og udbygget. I tredje projektperiode vil fokus fortsat være på udvikling og vedligehold, sikring af let og overskuelig adgang, samt implementering og monitorering. DMCG.dk's Strategi & handlingsplan 2023-2025 sætter desuden et øget fokus på samarbejde på tværs af sundhedsvæsnet og fokus på patientens perspektiv i de kliniske retningslinjer.
Desuden vil være et helt centralt tema i det kommende år være prioritering af klinikerressourcen ind i udvikling og vedligehold af retningslinjerne.


Årlig afrapportering til Sundhedsstyrelsen
Retningslinjesekretariatet afrapporterer årligt til Sundhedsstyrelsen.
Kontakt gerne sekretariatet ved ønske om at få disse rapporter tilsendt.