1. Standardbehandlingen til postmenopausale kvinder er bilateral salpingooophorectomi, infrakolisk omentektomi, inspektion af samtlige peritoneale flader, skyllevæske samt peritoneale biopsier● (B)
●Biopsi fra fossa douglassi, blæreperitoneum og parakoliske rum bilateralt.
2. Ved FIGO stadium ≥ 2 foretages cytoreduktiv kirurgi som ovenstående samt fjernelse af alt synligt tumorvæv (B)
3. Præ-menopausale kvinder med unilateral involvering og uden mistanke om disseminering, som ønsker at bevare deres endokrine funktion, kan tilbydes staging operation med unilateral salpingooophorectomi, infrakolisk omentektomi, skyllevæske samt peritoneale biopsier (C)
4. Hysterektomi anbefales for endometrioide borderline tumorer og for alle borderline tumorer ved tegn på avanceret sygdom (C)
5. Ved uterusbevarende behandling af endometrioide borderline tumorer bør der foretages endometriediagnostik (B)
6. Primær operation og re-staging kan foregå med laparoskopi eller laparotomi afhængig af tumorstørrelse (C)