Nonfarmakologisk forebyggelse af delirium

1. Der bør løbende være opmærksomhed på risikofaktorer og udløsende årsager til delirium (kognitiv svækkelse, søvnbesvær, immobilitet, svækket syn og hørelse, dehydrering) (B)

2. I forebyggelse af delirium kan der igangsættes nonfarmakologisk intervention målrettet risikofaktorer og udløsende årsager til delirium (B)

3. Interventionen kan med fordel indeholde en eller flere af understående fokuspunkter (se også bilag 5 for eksempel på et program):

3.1. Sikring af patientens basale behov (søvn, smertebehandling, medicinsanering, væske, ernæring, ilttension, blære- og tarmfunktion, mobilisering) (B)

3.2. Opmærksomhed på omgivelser/miljø (ro, god belysning, ur, kalender, radio/TV og familiære objekter) (B)

3.3. God kommunikation (briller, høreapparat) (B)

3.4. Kontinuitet i patientens indlæggelsesforløb (kontaktpersoner, individuel sygepleje) (B)

4. De sundhedsfaglige kompetencer til at forebygge delirium kan sikres ved at indføre et struktureret undervisningsprogram (B)

5. Der kan med fordel igangsættes proaktiv geriatrisk konsultation for at forebygge delirium hos patienter med risiko for at udvikle delirium (A)

6. Hos patienter med en forventet overlevelse på under få uger eller dage kan ernæringsinterventioner reduceres, og der bør i stedet tilbydes kostvejledning og orale kosttilskud (D)

7. Hos patienter med en forventet overlevelse på under få uger kan anbefales en komfortorienteret tilgang, herunder lindring af tørst, spise-relateret ubehag og andre belastende symptomer (D)

8. Kunstig ernæring kan ikke anbefales at påbegynde i de sidste uger af livet (D)

9. Kunstig hydrering forbedrer eller forebygger ikke symptomer på tørst (D)