Nyt kursus: Personlig medicin i onkologien – fra genomdata til klinisk beslutning

Hvordan omsætter vi genomiske data til bedre beslutninger for patienter med kræft?

Personlig medicin er blevet en integreret del af moderne kræftbehandling, og nye teknologier giver løbende mulighed for mere præcis diagnostik, bedre behandlingsvalg og mere individualiserede patientforløb. Samtidig stiller udviklingen nye krav til sundhedsprofessionelles forståelse af genomiske analyser, databehandling og klinisk fortolkning.

Der inviteres derfor til kurset "Personlig medicin i onkologien – fra genomdata til klinisk beslutning".

Kurset giver en opdateret introduktion til personlig medicin med fokus på anvendelsen af genomiske og øvrige avancerede data i kræftbehandlingen. Deltagerne får indsigt i hele processen fra prøveindsamling og sekventering til bioinformatisk analyse, fortolkning og klinisk anvendelse.

Kurset sætter blandt andet fokus på

  • National og international organisering af personlig medicin
  • Moderne sekventeringsteknologier og genomisk profilering
  • Bioinformatisk databehandling og molekylærbiologisk fortolkning
  • Klinisk anvendelse af genomiske fund
  • Håndtering af germlinefund og tilfældighedsfund
  • Kunstig intelligens og fremtidens biomarkører
  • Etiske, organisatoriske og sundhedsøkonomiske perspektiver

Undervisningen består af faglige oplæg, case-baserede workshops, kursist-tumorboards og paneldebat med nationale eksperter inden for personlig medicin og genomisk profilering.

Tværfagligt fokus

Udviklingen inden for personlig medicin forudsætter et tæt samarbejde mellem klinikere, patologer, kliniske genetikere, bioinformatikere, molekylærbiologer og andre relevante faggrupper. Kurset er derfor tilrettelagt med fokus på tværfaglig forståelse og dialog på tværs af specialer.

Målgruppe

Kurset henvender sig til læger, kliniske akademikere og øvrige fagpersoner, der arbejder med generering, analyse eller anvendelse af genomisk information i behandlingen af patienter med kræft.

Praktiske oplysninger

Dato: Kursusrunde 1: 9.-10. november 2026 eller Kursusrunde 2: 8.-9. december 2026

Sted: Milling Park Hotel, Viaduktvej 28, 5500 Middelfart

Tilmelding: www.tilmeld.dk/personligmedicinionkologien-datadrevetmedicin

Antallet af pladser er begrænset.

Læs mere om programmet og tilmeld dig via linket ovenfor.