Sundhedsstyrelsen søger onkologer til rådgivende panel om eksperimentel behandling
Sundhedsstyrelsen søger speciallæger i onkologi til styrelsens faste rådgivende panel for eksperimentel behandling.
Panelet rådgiver sygehuslæger om mulighederne for eksperimentel behandling til patienter med livstruende sygdomme, typisk kræft, hvor der ikke længere findes standardbehandling.
Som medlem af panelet bidrager man med sin faglige vurdering i konkrete sager og indgår i et fagligt fællesskab med kolleger med højtspecialiseret viden. Arbejdet foregår overvejende hjemmefra og indebærer en begrænset arbejdsbyrde for det enkelte panelmedlem.
Sundhedsstyrelsen søger speciallæger i onkologi med betydelig klinisk og gerne videnskabelig erfaring, indsigt i eksperimentel behandling samt et stærkt fagligt netværk. Der lægges desuden vægt på, at ansøgerne er klinisk aktive.
Ansøgningsfrist er 31. oktober 2026.
Læs hele opslaget og søg stillingen hos Sundhedsstyrelsen:
Se opslaget hos Sundhedsstyrelsen