1. Patienter med PSA stigning fra umålelig kan behandles med salvage stråleterapi (SRT). Totaldosis af SRT bør være mindst 64 Gy. SRT bør gives tidligt (PSA < 0,5 ng/mL). I Danmark betragtes PSA på 0,2 ng/mL som indikation for at overveje SRT (B). Indikationen for SRT bør vurderes på MDT.
2. Ved patologisk (p)N0 kan SRT kombineres med 2 års konkomitant og adjuverende bicalutamid 150 mg dagligt, forudgået af profylaktisk mammabestråling, eller med en LHRH-agonist i 6 måneder (A)
3. Ved SRT i kombination med kortvarig ADT kan elektiv lymfeknudebestråling overvejes ved udvalgte patienter. (A)
4. Ikke alle patienter med patologisk (p)N0 skal tilbydes hormonbehandling sammen med SRT (A)
5. Patienter med PSA recidiv, som har PSA-fordoblingstid (DT) > 1 år samt GS < 8, kan tilbydes opfølgning med PSA-målinger i urologisk regi og evt. senere SRT (B)