Billeddiagnostik ved prostatacancer

1. MR-skanning af prostata udføres med henblik på målrettede biopsier af prostata og kun ved behandlings- eller forskningsmæssig konsekvens (A). MR-skanning af prostata bør ikke anvendes til screening pga lav specificitet (A).

2. Skanningen baseres på en bi- eller multiparametrisk magnet resonans skanning (bp/mpMR) afhængig af patient forhold*
*Anbefalet selektion til henholdsvis (bp/mp) MR beskrives i afsnit 3 ”Grundlag”.

3. MR-skanning bør altid udføres som mpMR ved: unge patienter med høj risikoprofil, tidligere opereret eller tidligere behandlet prostata eller hos patienter med hofteprotese (B).

4. På bagrund af korrekt udfyldt henvisning skal MR-skanning af prostata incl. volumenbestemmelse, udføres og beskrives systematisk ud fra gældende PI-RADS version (B).

5. På billeddiagnostiske afdelinger med stor erfaring (>500 prostata MR-skanninger pr år og afholdelse af prostata MDT-konferencer), kan MR-skanning udføres som biparametrisk MR-skanning. (Cave punkter i anbefaling 3.) (D).

6. Alle risikogrupper; brug ikke CT eller UL til T-staging (A).

7. Ved lavrisiko PC; Udfør ikke N- eller M-staging (A).

8. Ved intermediærrisiko PC (ISUP ≥ III, Gleason ≥4+3) og høj risiko anvendes mpMR til lokal T-staging (B).

9. Til lymfeknudestaging ved intermediær risiko (ISUP ≥ III, Gleason ≥4+3) og høj risiko anvendes CT/MR af abdomen/bækken alternativt kan man i forbindelse med kirurgisk strategi foretage lymfadenektomi som metastasescreening samtidig med radikal prostatektomi hos patienter med ≥7% risiko for lymfeknudemetastaser (A).

10. Ved lymfeknuder> 15 mm anbefales biopsi eller PSMA PET/CT til at be- eller afkræfte metastaser (B).

11. Ved patienter med høj risiko – eller intermediær risiko (ISUP ≥ III, Gleason ≥4+3) og høj risiko anvendes som minimum knogleskintigrafi til M-staging (A).

12. PSMA PET/CT er den mest præcise billedmodalitet til at foretage N- og M-staging hos patienter med prostatacancer og kan anvendes (A).

13. Udfør kun billeddiagnostik hvis det får behandlingsmæssig konsekvens (A).

14. Udfør ikke rutinemæssig knogleskintigrafi eller anden billeddiagnostik til asymptomatiske patienter uden tegn på biokemisk recidiv (A).

15. Såfremt der er knoglesmerter eller andre symptomer på recidiv, så kan re-staging overvejes, uanset PSA niveau. Billeddiagnostik udføres som ved biokemisk recidiv, ikke de-novo staging (A).

16. Udfør ikke rutine billeddiagnostik til stabile, asymptomatiske patienter (B).

17. Udfør kun billeddiagnostik ved recidiv hvis det har behandlingsmæssig konsekvens (B).

18. Udfør PSMA PET/CT når PSA ≥ 0.2 ng/mL, såfremt det har behandlingsmæssig konsekvens (B).

19. Hos patienter med PSMA PET/CT uden patologisk PSMA-optagelse bør salvage stråleterapi udføres (B).

20. Udfør mpMR for at lokalisere lokalt recidiv og guide biopsitagning hos patienter, hvor salvage terapi er indiceret (B).

21. Udfør PSMA PET/CT for at udelukke metastasering til lymfeknuder eller fjernmetastaser hos patienter, som er kandidater til salvage terapi (B).

22. Kontrol af tumor, lymfeknuder og bløddelsmetastaser anbefales udført med anatomisk billeddannende metoder (CT/MR) (A).

23. Kontrol af knoglemetastaser anbefales udført med knogleskintigrafi (A).

24. Responsmonitorering bør standardiseres med brug af RECIST (CT/MR) og PCWG-kriterier (knogleskintigrafi) (A).

25. PSMA PET/CT bruges til vurdering af kandidater til 177Lu-PSMA-behandling (A).