Opsporing og diagnostisk udredning af prostatacancer

1. PSA-testen bør tilbydes mænd med palpatorisk malignitetssuspekt (hård, uregelmæssig eller asymmetrisk) prostata (A), samt hos mænd > 45 år med symptomer, der rejser mistanke om prostatakræft (A), f.eks.:

i. Perineale smerter

ii. Lymfødem svarende til genitalier og/eller underekstremiteter

iii. Knoglesmerter

iv. Gentagne tilfælde af hæmospermi

2. PSA-test kan tilbydes den velinformerede, familiært disponerede● mand > 45 år med en forventet restlevetid >10-15 år (A)

● Familiær disposition gælder for mænd, som er 1. gradsslægtning●● til en mand med prostatacancer og hvis familie opfylder min. ét af følgende kriterier

a. To 1. - eller 2. gradsslægtningevv●●● fra samme gren af familien diagnosticerede med klinisk signifikant●●●● prostatacancer < 60 år

b. Tre indbyrdes 1. gradsslægtninge, heraf minimum én diagnosticeret med klinisk signifikant prostatacancer < 60 år

●●1. gradsslægtninge omfatter far, brødre og sønner

●●●2. gradsslægtninge omfatter farfar og farbrødre samt morfar og morbrødre

●●●●Klinisk signifikant prostatacancer defineres i henhold til PI-RADS v2: histopatologisk ISUP-grad ≥ 2, eller volumen ≥ 0,5 cc, eller ekstraprostatisk vækst

3. PSA-test kan tilbydes mænd > 40 år med en forventet restlevetid >10-15 år og påvist patogen BRCA2-variant (A). Opfølgende forløb forestås af urinvejskirurgisk afdeling

●●●●● https://dsmg.dk/kliniske-guidelines/dsmg-guidelines/

4. Henvisning til genetisk udredning anbefales patienten, som opfylder minimum ét af følgende kriterier:

a. Familieanamnese (min. ét af følgende skal være opfyldt):

i. Én 1. gradsslægtning med klinisk signifikant prostatacancer < 50 år

ii. To 1. - eller 2. gradsslægtninge fra samme gren af familien, der begge er diagnosticerede med klinisk signifikant prostatacancer < 60 år

iii. Tre indbyrdes 1. gradsslægtninge med prostatacancer, heraf min. én diagnosticeret med klinisk signifikant prostatacancer < 60 år

b. Patient med klinisk signifikant prostatacancer < 50 år

c. Højpenetrant sygdomsdisponerende variant i BRCA2-genet påvist i familien

d. Patient som opfylder kriterierne for henvisning til udredning for arvelig disposition til mamma- og ovariecancer ●●●●●●

●●●●●● Hereditær disposition til ovariecancer, HOC

e. Patient med prostatacancer, som ved tumorsekventering får påvist patogen BRCA1/2-variant i tumorvæv.

5. Biopsi af prostata bør afhængigt af patienten●●●●●●● baseres på en bi- eller multi- parametrisk magnet resonans skanning (MR) forudgået af to forhøjede prostata specifikt antigen (PSA) værdier samt rektaleksploration med palpation af prostata (B)

●●●●●●●Anbefalet selektion til henholdsvis bi- og multiparametrisk MR-skanning er detaljeret beskrevet under afsnit 2 ”Grundlag” samt retningslinje nr. 8: Billeddiagnostik.

6. MR positive læsioner (PI-RADS ≥ 4) bør biopteres målrettet med 2-4 nåle og kan ved behov suppleres med perilæsionale biopsier (A)

7. Ved MR PI-RADS ≤ 3 og samtidig fravær af klinisk mistanke om prostatacancer kan biopsi udelades. Dog bør der biopteres ved

i. PI-RADS 3 læsioner ved PSA-densitet > 0,10-0,15 (B)
ii. PI-RADS 1-2 læsioner ved PSA-densitet > 0,2 efter individuel vurdering (B)

8. Ved mpMR PI-RADS ≤ 3 og fortsat klinisk mistanke om prostatacancer kan afhængigt af situationen følges med PSA, mpMR og/eller biopsier (B)

9. Ved fortsat klinisk mistanke om prostatacancer efter benign biopsi af PI-RADS ≥ 4 læsion kan man følge med PSA, senere MR-skanning eller biopsi (B)

10. Patienter uden kandidatur til helbredende behandling, kan baseret på enten forhøjet prostata specifikt antigen (PSA) eller oplagt malignitet ved rektaleksploration udredes med et par enkelte biopsier af prostata uden forudgående MR- skanning (A)

11. Udfør om muligt prostatabiopsi transperinealt uden rutinemæssig antibiotisk profylakse på grund af den meget lavere risiko for infektiøse komplikationer (A).

12. Anvend kirurgisk huddesinfektion af perineum ved transperineal biopsi (A)

13. Ved transrektale biopsier bør antibiotisk profylakse ske i henhold til lokale mikrobiologisk vejledning og om muligt individuelt, ligesom fluorquinoloner af resistensmæssige årsager bør undgås (D)