Opsporing og diagnostisk udredning af prostatacancer

1. PSA testen bør tilbydes mænd med palpatorisk malignitetssuspekt hård, uregelmæssig og/eller asymmetrisk prostata (A), samt hos mænd >45 år med symptomer, der rejser mistanke om prostatakræft (A), eksempelvis:

• Perineale smerter
• Lymfødem svarende til genitalier og/eller underekstremiteter
• Knoglesmerter
• Gentagne tilfælde af hæmospermi

2. PSA-test kan tilbydes den velinformerede, familiært disponerede* mand > 45 år med en forventet restlevetid >10-15 år (A)

* Familiær disposition defineres ved:

a. To førstegrads**- eller andengradsslægtninge*** fra samme gren af familien diagnosticeret med klinisk signifikant**** prostatacancer < 55 år
b. Tre førstegradsslægtninge fra samme gren af familien, heraf minimum én diagnosticeret med klinisk signifikant prostatacancer <60 år

**Førstegradsslægtninge omfatter far, brødre og sønner

***Andengradsslægtninge omfatter farfar og farbrødre samt morfar og morbrødre

****Klinisk signifikant prostatacancer defineres i henhold til PI-RADS v2: Histopatologisk ISUP-grad ≥ 2, eller volumen ≥ 0,5 cc, eller ekstraprostatisk vækst

3. PSA-test kan tilbydes mænd > 40 år og påvist patogen BRCA2-variant med en forventet restlevetid >10-15 år (A). Opfølgende forløb forestås af urinvejskirurgisk afdeling

a. < 50 år med klinisk signifikant prostatacancer

b. Førstegradsslægtning med klinisk signifikant prostatacancer diagnosticeret < 50 år

c. To førstegrads- eller andengradsslægtninge fra samme gren af familien diagnosticeret med klinisk signifikant prostatacancer < 55 år

d. Tre førstegradsslægtninge med prostatacancer fra samme gren af familien, heraf minimum én diagnosticeret med klinisk signifikant prostatacancer <60 år

e. Familieanamnese som giver mistanke om arvelig disposition til mamma-ovariecancer*

*https://dsmg.dk/kliniske-guidelines/dsmg-guidelines/ (”DBCG: Arvelig Cancer Mammae – Ovarii” se punkt 19.1.1)

4. Biopsi af prostata bør afhængigt af patienten* baseres på en bi- eller multi-parametrisk magnet resonans skanning (MR) forudgået af to forhøjede prostata-specifik antigen (PSA) værdier samt rektaleksploration med palpation af prostata (B)

*Anbefalet selektion til henholdsvis bi- og multiparametrisk MR-skanning er detaljeret beskrevet under afsnit 2 ”Grundlag” samt retningslinje nr. 8: Billeddiagnostik.

5. Transurethral resektion af prostata (TUR-P) bør ikke anvendes til diagnosticering af kræft (B)

6. MR positive læsioner (PI-RADS ≥ 4) bør biopteres målrettet med 2-4 nåle og suppleres med ”standardbiopsier” ved behov (A)

7. Ved MR PI-RADS ≤ 3 og samtidig fravær af klinisk mistanke om prostatacancer kan biopsi udelades. Dog bør PI-RADS 3 læsioner ved PSA-densitet > 0,15 biopteres. (B)

8. Ved mpMR PI-RADS ≤ 3 og fortsat klinisk mistanke om prostatacancer kan afhængigt af situationen følges med PSA, mpMR eller TRUS og systematiske biopsier (B)

9. Ved benigne biopsifund og opretholdt kræftmistanke bør der udføres mpMR (A)

10. Ved rebioptering efter tidligere negative systematiske biopsier bør der foretages målrettet prøvetagning af evt. MR-læsioner (PI-RADS ≥ 4) (B)

11. Prostatabiopsier fra forskellige prædefinerede lokalisationer skal sendes i separate beholdere til patologiafdelingen mhp. gradering (A)

12. Ved fortsat klinisk mistanke om prostatacancer efter benign biopsi af PI-RADS ≥ 4 læsion kan man følge med PSA, senere MR-skanning eller TRUS og biopsi (B)

13. Patienter uden kandidatur til helbredende behandling, kan baseret på enten forhøjet prostata-specifik antigen (PSA) og/eller oplagt malignitet ved rektaleksploration udredes med standardbiopsier af prostata uden forudgående MR-skanning (A)

14. Udfør om muligt prostatabiopsi transperinealt på grund af den lavere risiko for infektiøse komplikationer (A).

15. Anvend kirurgisk huddesinfektion af perineum ved transperineal biopsi (A).

16. Ved transrektale biopsier bør infektionsrisici minimeres og præbioptisk rensning af rektum med povidon-jod kan anvendes (C).

17. Ved transrektale biopsier bør antibiotiskprofylakse ske i henhold til lokale mikrobiologisk vejledning og om muligt individuelt, ligesom fluorquinoloner af resistensårsager bør undgås (D).