Adjuverende behandling af ikke-småcellet lungekræft

1. Adjuverende kemoterapi bør tilbydes patienter i PS 0-1, som er radikalt opereret for stadium IIB og III NSCLC (TNM 8th edition) og kan overvejes til patienter radikalt opereret for T2bN0 stadium IIA med primær tumor > 4 cm. Faktorer vedrørende tumor histologi/mikroskopisk tumorudbredelse i form af højrisikokriterier* bør indgå i overvejelserne (A)

2. Behandling bør bestå af platinbaseret to-stofs kemoterapi, 4 serier påbegyndt 4-8 uger efter operation (A)

3. Ved valg af adjuverende kemoterapi foretrækkes cisplatin i kombination med vinorelbine. I tilfælde hvor cisplatin fravælges kan man i stedet behandle med carboplatin (B)

4. Valg eller fravalg af adjuverende kemoterapi skal diskuteres med patienten på baggrund af recidivrisiko - sygdomsstadiet bør tages i betragtning (A)

5. Faktorer vedrørende patientens alder, almen tilstand (inkl. performance status), det postoperative forløb og komorbiditeter samt patientens egne præferencer bør indgå i overvejelserne. Herunder vurdering af om forventelige bivirkninger står mål med forventet effekt (B)

*Højrisikokriterier omfatter bl.a. lavt differentierede neuroendokrine lungetumorer, samt tumorer hvor patologen i operationsresektatet påviser karinvasion, usikkerhed om mikroskopisk radikalitet, involvering af pleura viscerale samt ukendt lymfeknudestatus (1).

6. Adjuverende immunterapi bør tilbydes patienter med høj recidivrisiko efter radikal operation for NSCLC, som har modtaget platinbaseret kemoterapi og hvor tumorcellerne udtrykker PD-L1 ≥ 50% og ikke EGFR-mutation eller ALK-translokation (A)

a. Høj recidivrisiko indebærer:

i. N1 eller N2 uanset tumorstørrelse

eller

ii. N0 sygdom med tumorstørrelse ≥5cm og kan overvejes ved tumor > 4 cm jf.●

eller

iii. tumorer med direkte indvækst i thoraxstrukturer (pleura parietalis, thoraxvæg, diaphragma, n. phrenicus, pars mediastinalis pleurae, pericardii parietalis, mediastinum, cor, store blodkar, trachea, n. laryngeus recurrens, oesophagus, corpus vertebra, carina)

eller

iv. tumorer der involverer højre eller venstre hovedbronchus <2cm distalt for carina

eller

v. tumorer der giver anledning til total atelektase eller obstruktiv pneumoni af hele lungen

eller

vi. tumorer med separat(e) knude(r) i samme lap eller i forskellige lapper på samme side

7. Behandling bør bestå af en immun check-point-inhibitor (aktuelt er atezolizumab godkendt til behandling), påbegyndt indenfor 8 uger efter afsluttet adjuverende kemoterapi og givet i op til et års behandling (A)

8. Valg eller fravalg af adjuverende immunterapi (atezolizumab) skal diskuteres med patienten på baggrund af dennes recidivrisiko, almen tilstand (PS 0-1), komorbiditet (autoimmunitet), risiko for bivirkninger og patientpræferencer

●Patienter med stadie II-sygdom (AJCC, version 8) uden lymfeknudeinvolvering (N0) men med tumor > 4 cm men ≤ 5 cm kan tilbydes adjuverende kemoterapi i henhold til dansk praksis men er jf. produktresuméets udvælgelseskriterier ikke kandidater til adjuverende atezolizumab. Medicinrådet finder det dog hensigtsmæssigt, at behandling med atezolizumab alligevel overvejes til disse patienter, hvis de har modtaget adjuverende kemoterapi.

9. Adjuverende behandling med EGFR-inhibitor kan tilbydes patienter der er radikalt opereret for NSCLC stadium IIIA (TNM 7th edition)* med EGFR-mutation (exon 19 deletion eller exon 21 (L858R)) efter adjuverende kemoterapi (A)

10. Behandling bør bestå af monoterapi osimertinib 80mg én gang dagligt i op til tre år, såfremt der ikke er recidiv eller uacceptable bivirkninger (A)

11. Valg eller fravalg af adjuverende EGFR-inhibitor skal diskuteres med patienten. Væsentlige faktorer inkluderer patientens alder, almen tilstand (herunder PS), behandlingsforløbet op til aktuelle (herunder postoperative komplikationer og kemoterapiinducerede bivirkninger) og komorbiditeter. Herunder vurdering af om forventelige bivirkninger står mål med forventet effekt. Derudover skal patientens egne præferencer indgå i overvejelserne (B)

12. Patienter med ALK-translokation eller øvrige EGFR-mutationer (fraset de nævnte jf. anbefaling 11) er i øjeblikket ikke kandidater til anden adjuverende behandling end kemoterapi (A)

*Se venligst bilag 3 for TNM klassifikation 7th edition sammenlignet med aktuelle 9th edition