1. Vær opmærksom på patients og pårørendes eksistentielle/åndelige behov. (D)

Vær opmærksom på:

2. Patient og pårørendes brug af metaforer og billedsprog; (D)

3. Underforståede og/eller nonverbale eksistentielle/åndelige udtryk og symboler i patientens umiddelbare omgivelser, på tøj/fremtoning. (D)

4. At eksistentielle/åndelige spørgsmål og behov kan vise sig som fysiske, psykiske eller sociale symptomer. (D)

5. Vær opmærksom på tegn, der kan tyde på en eksistentiel/åndelig krise/udfordring, f.eks.:

• Spørgsmål om mening med livet eller formål med eget liv.
• Sorg over tab af hele eller dele af sig selv, af forholdet til andre og/eller af en højere magt (Gud).
• En vidtgående ændring af personlighed. (D)

6. Ved mistanke om en eksistentiel/åndelig krise hos patient og/eller pårørende, bør det tværfagligt afklares, hvilken faggruppe der bedst vil kunne hjælpe, afhængig af krisens art. (D)

7. Overvej hvilke(t) perspektiv(er) på håb, der synes mest hjælpsomt for patient og pårørende. (D)

8. Undersøg, om patienten ønsker at tale om, hvordan det opleves at være i den aktuelle situation. (D)

9. Metaforer og billedsprog har flere meningslag og kan dække over bagvedliggende eksistentielle spørgsmål (”lytte i lag”). (D)

10. Udvis interesse for patientens livshistorie samt for symboler, tegn og andre udtryk med betydning for patienten, f.eks. på patientens sengebord, tøj og smykker og litteratur, f.eks. Bibelen, salmebog, Koran eller andet. (D)

11. Husk - når du spørger til fysiske, psykiske eller sociale symptomer - også at medtænke den eksistentielle/åndelige dimension. (D)

12. Skab en ramme af uforstyrrethed, ro, rum og empatisk opmærksomhed om jeres samtale. (D)

13. Stil åbne spørgsmål, bemærk nonverbale signaler og besvar ikke selv spørgsmålene. (D)

14. Tiltal patienten med respekt og åbenhed. (D)

15. Overvej, om patienten bør henvises til øvrige fagprofessionelle. (D)

16. For alle fagprofessionelle gælder følgende opmærksomhedspunkter:

• Vær refleksiv i forhold til dit eget eksistentielle/åndelige ståsted, værdier og livssyn.
  • Tag dig ekstra tid til patienten, så han/hun får plads til at udtrykke sine tanker og følelser.
  • Vær bevidst om egne grænser.
  • Respekter patientens kultur, tro og livsfilosofi. (D)
• Bidrag til en atmosfære, der er fremmende for eksistentiel/åndelig omsorg:
  
  • Tillid og empati bidrager til en tryg atmosfære.
  • Udtryk det eksplicit, hvis din tid er begrænset. (D)
  • Tag udgangspunkt i patients og pårørendes ønsker og behov; tilpas og juster undervejs.
  • Giv patienten plads til at være søgende på sin egen måde.
  • Vær åben i forhold til trosretning, kultur og overbevisning.
  • Overvej, om og i givet fald hvornår patienten måtte have behov for rådgivning.
  • Giv plads til vrede og bebrejdelser (ligger implicit, at det ikke nødvendigvis skal opfattes personligt)
• Vurder, om du som fagprofessionel er i stand til at yde den nødvendige eksistentielle/åndelige opmærksomhed og omsorg. Tal med patienten om kontakt til præst, imam etc., psykolog eller andre, hvis vedkommende viser behov for dette, og du ikke selv har den faglige baggrund og/eller nødvendige tid. (D)

17. Er du usikker på, om du kan yde den nødvendige eksistentielle/åndelige støtte, så overvej at henvise patienten (med dennes tilladelse) og/eller pårørende til en kollega, præst, imam etc., psykolog eller andre. Henvisningen kan f.eks. ske på baggrund af:

• Indholdsbaserede faktorer (patienten oplever eksistentiel/åndelig krise, behov for ritualer etc.).
• Praktiske faktorer (den fagprofessionelle mangler tilstrækkelig fagkundskab og/eller tid).
• Personlige faktorer (den fagprofessionelles personlige grænser overskrides; egne religiøse overbevisninger, patientens problemstillinger ligner måske egne problemer). (D)

18. Ved mistanke om en eksistentiel/åndelig krise kan der henvises til psykolog og/eller tilbydes samtale med en præst, imam etc. og andre? (D)

19. Vurder, om en aktuel krise indeholder psykiatriske elementer; i så fald bør der henvises til psykiater. Brug evt. Griffiths spørgsmål til dette (se s. 25). (D)

20. Patientens egen tro og livssyn skal danne grundlaget for henvisningen, og/eller netværk såsom pårørende, præst, imam eller lignende medtænkes. (D)

21. Undersøg, hvad patienten har givet samtykke til, dvs. hvilke oplysninger må dokumenteres, og hvilke er fortrolige. (D)

22. Skab en fælles dokumentationspraksis mellem de involverede fagprofessionelle omkring åndelige behov og udfordringer, interventioner og resultater. Det kan f.eks. gøres ved brug af en eller flere af følgende modeller: ABC-modellen (se modelgennemgang på s. 21-26), Mount Vernon Cancer Network-spørgsmålene (MVCN), temaerne og/eller de relevante poler i Ars Moriendi-modellen, eller Meaning Making Matrix modellen (MMM), udviklet i Danmark (se bilag 2). (D)

23. Dokumentér med patientens samtykke eventuelle religiøse tilhørsforhold og kulturel baggrund i journalen og beskriv evt. behov i den forbindelse. (D)

24. Alle faggruppers observationer af eksistentiel/åndelig karakter har betydning. (D)

25. Inviter præst med som permanent medlem af det tværfaglige team. (D)

26. Gør evt. brug af en struktureret rapporteringsmetode, f.eks. med udgangspunkt i ABC-modellen (se s. 21-26), MVCN’s vurderingsværktøj, Ars Moriendi eller MMM-modellerne (se bilag 2). (D)

Kommunikation

27. Få kendskab til patientens værdier, eksistentielle/åndelige overbevisning og livssyn. (D)

28. Skaf om muligt en professionel tolk, hvis der er sprogbarrierer, også når pårørende er villige til at tolke for patienten. (D)

Fagprofessionelles egenomsorg

29. Del dine oplevelser med en kollega, hvis en situation påvirker dig betydeligt. (D)

30. Deltag i supervision med kolleger (D)

31. Deltag i anden supervision eller terapi, hvis du udtrættes eller mister modet til at arbejde med alvorligt syge patienter.

32. Reflektér over, hvilke behov for eksistentiel/åndelig støtte du selv kunne have generelt, eller hvis du var uhelbredeligt syg. (D)

Uddannelse

33. Opnå færdigheder, svarende til dit kompetenceniveau med henblik på identificering, intervention og dokumentation af eksistentielle/åndelige behov (D)

34. Arbejd på at udvikle et fælles fagligt sprog (D)

35. Få indsigt i den kultur, religion og/eller filosofi, som er bredest repræsenteret i dit praksismiljø. Etabler evt. uddannelse for team eller afdeling. (D)

Organisation

36. Organiser arbejdet, så den bedst mulige kontinuitet i kontakten med patient og pårørende sikres.

37. Skab plads til bred tværfaglig diskussion om den eksistentielle/ åndelige indsats. (D)

38. Sørg for at præsentere patient og pårørende for alle feltets til rådighed stående faggrupper (D)

39. Skab mulighed for tværfaglig deltagelse i kollegial supervision og evaluering af den eksistentielle/åndelige omsorg. (D)

40. Synliggør den eksistentielle/åndelige dimension (dvs. udover de fysiske, psykiske og sociale dimensioner) i strategiske og flerårige planer og som værende central for palliativ indsats. (D)

41. Udnævn/udpeg evt. en person med kompetencer indenfor feltet til at sætte fokus på forståelse for - samt organisering og inddragelse af - en indsats. (D)

42. Hvor der ikke er mistanke om en psykosocial krise, er det tilrådeligt f.eks. at anvende en model til at vurdere, om der er tale om en eksistentiel/åndelig krise, såsom de spørgsmål, der er formuleret af Mount Vernon Cancer Network (I), Ars Moriendi-modellen (II), FICA (III), EMAP (IV), MMM (V), SpNQ (VI) eller lignende (se bilag 2). (D)

43. For at vurdere, om en patient evt. skal henvises til præst, imam etc. eller psykolog eller andre (hvis disse ikke allerede er en integreret del af det tværfaglige samarbejde), kan følgende modeller/vurderingsværktøjer anvendes: PRISM, HAI, HHI, FACIT-SP, RRSSP og SIS. (D)

44. Udarbejd behandlingsplan med følgende fire trin; 1) identifikation af eksistentielle/åndelige behov og ressourcer (se ovennævnte værktøjer), 2) udvikling af en individuel behandlingsplan, (herunder relevante støttepersoner), 3) bistå/udføre eksistentiel/åndelig omsorg, og 4) evaluering af denne omsorg. (D)