Solitære enkondromer og osteokondromer – Udredning og opfølgning med henblik på malignisering

1. Patienter med følgende forandring skal henvises til et sarkomcenter med henblik på behandling, da disse forandringer betragtes som tegn på aggressiv brusktumor, ACT eller CS forandringer:

• endosteal scalloping >2/3 af den kortikale knogle ved røntgen og/eller MR-/CT-skanning
• knogledestruktion
• kortikal remodellering/fortykkelse
• knogleekspansion og bløddelsproces (B).

2. Hvis der ses en vækst >6 mm over 12 måneder er det udtryk for aktiv tumor, og patienten skal henvises til et sarkomcenter (C).

3. Enkondromer med kortikal kontakt og evt. kortikal påvirkning eller omgivende knoglemarvsødem fundet ved MR-skanning skal kontrolleres med MR-skanning uanset størrelse.

• Første kontrol efter 12 mdr.
• Efterfølgende kontrolinterval bør afhænge af det billeddiagnostiske udseende, hvor specielt kortikalis udtynding og tumorstørrelse over 4 cm giver behov for årlig kontrol indtil forandringerne er vurderet stabile eller progredierer så der er behov for henvisning til et sarkomcenter (C).

4. Enkondromer uden kortikal kontakt/påvirkning eller omgivende knoglemarvsødem, som er større end 2 cm ved MR-skanning eller røntgenundersøgelse skal kontrolleres med MR-skanning efter 12 mdr. og ved uændret tumor afsluttende kontrol med MR-skanning efter yderligere 2 år med mindre der er vækst eller andet som indikerer aggressivitet (C).

5. Enkondromer uden aggressive tegn, som er uændret eller regredieret ved kontrol efter 1 og 3 år, kan afsluttes fra hjemstedssygehus med information til patienten om at henvende sig igen ved nytilkomne smerter/symptomer (C).

6. Enkondromer uden kortikal kontakt/påvirkning eller omgivende knoglemarvsødem, som er mindre end 2 cm ved MR-skanning eller røntgenundersøgelse bør ikke kontrolleres billeddiagnostisk(B).

7. Ved vækst af enkondrom i hænder eller fødder er røntgenundersøgelse ofte tilstrækkeligt med henblik på tegn på malignisering såvel som frakturrisiko (B).

8. Enkondrom større end 5 cm2 ved røntgenundersøgelse samt kortikal destruktion og bløddelsmasse er malignitetssuspekt og kan indikere supplerende MR-skanning, hvis det får behandlingsmæssige konsekvenser (B). Patienter med sådanne forandringer skal henvises til et sarkomcenter.

9. Der er ikke behov for billeddiagnostisk kontrol af tilfældigt fundne benignt udseende enkondromer (B).

10. Malignitet skal mistænkes ved en bruskkappe ≥2 cm ved MR/CT-skanning, bløddelskomponent, knogledestruktion, nytilkomne smerter eller hurtig vækst (C). Patienter med sådanne forandringer skal henvises til et sarkomcenter.

11. Nyopdagede solitære osteokondromer skal udredes med MR-skanning (alternativt CT), hvis der er tvivl om den benigne diagnose ved røntgenundersøgelse (B).

12. Der er ikke behov for kontrol af benignt udseende solitære osteokondromer i de lange rørknogler, men kontrol skal i udvalgte tilfælde overvejes ved større tumorer i bækkenet (C).