Brystkræft – opfølgning

1.Patienter under 80 år ved diagnosetidspunktet anbefales deltagelse i etmammografiprogram (A)

2.Patienter behandlet for DCIS/Pleomorf eller Florid LCIS tilbydes deltagelse i detsamme mammografiprogram som patienter med invasiv brystkræft (A)

3.Fraset mammografi er der hos patienter uden symptomer på tilbagefald ikkegrundlag for opfølgning med rutinemæssige billeddiagnostiske eller biokemiskeundersøgelser (B)

4.Det anbefales - med udgangspunkt i den enkelte patients individuelle behov – atder udarbejdes et opfølgningsprogram, der bidrager til at identificere og afhjælpesociale, psykiske og fysiske følger af diagnosen og behandlingen (B)

4.a. Der skal således udarbejdes en genoptræningsplan for patienter medspecifikke fysiske funktionsnedsættelser efter primær behandling (B)

4.b. Der skal således udarbejdes en individuel opfølgningsplan, efterafsluttet primær behandling.

5.Ved planlægningen af den kliniske opfølgning skal der tages specielt hensyn tilsårbare patientgrupper (B)

6.Patienter med symptomer på lokoregionale senfølger skal henvises til relevantudredning og behandling (D)

•Patienter med lymfødem henvises til kompleks fysioterapeutisklymfødembehandling (KFL)
•Ved sent opstået lymfødem (≥1 år efter operation), skal der ved begrundetmistanke foretages udredning for lokoregionalt recidiv før henvisning til KFL

•Ved svært lymfødem, trods KFL, kan der henvises til plastikkirurgisk afdelingmhp vurdering af kirurgiske behandlingsmuligheder (Se anbefaling 11). Hvisman ikke har direkte adgang til en plastikkirurgisk afdeling som foretagerlymfødemkirurgi, kan pt. henvises til Nationalt center for senfølger (DCCL),som herefter viderehenviser til relevant afdeling

•Ved ønske om ar-korrektion eller korrektion efter brystbevarende operationhenvises til vurdering på en brystkirurgisk afdeling, dog tidligst 1 år efteroperation

•Ved ønske om sekundær rekonstruktion henvises til vurdering påplastikkirurgisk afdeling (Kirurgiske retningslinjer)

•Ved kroniske lokoregionale smerter og/eller bevægeindskrænkning kanpatienten have gavn af specialiseret fysioterapeutisk behandling

•Hvis de fysioterapeutiske behandlingsmuligheder mod smerter ogbevægeindskrænkning er udtømte, henvises til vurdering på brystkirurgiskafdeling og herefter eventuelt henvisning til plastikkirurgisk afdeling mhpvurdering af behandlingstilbud (se anbefaling 9)

7.Kroniske smerter i bryst/brystregionen efter brystkræftbehandling kan måskelindres med autolog fedttransplantation (B)

8.Lymfødem opstået efter brystkræftbehandling kan hos udvalgte patienter behandleskirurgisk med lymfovenøse anastomoser/bypasses og ellerlymfeknudetransplantation (C)

9.Der anbefales ikke rutinemæssige kontrolbesøg i 10 år, men at der etableres en letbehovsafhængig adgang til besøg og udredning ved relevante symptomer forpatienten og dennes praktiserende læge (B)

10.Der anbefales opfølgning i kræftafdelingen til bivirkningerne efterprimærbehandling er stabiliserede, f.eks. efter 3, 6 og 12 mdr. (C)

Opfølgningssamtalerne kan med fordel indeholde følgende elementer:

•Screening for både generelle senfølger (ex. fatigue, depression,søvnproblemer, frygt for tilbagefald, kognitive og seksuelle udfordringer,påvirket arbejdsmarkedstilknytning) og specifikke gener til systemiskonkologisk behandling (ex. smerter, kemoinduceret perifer neuropati (CIPN), slimhindepåvirkning, præmatur menopause).

•En systematisk gennemgang af patientens senfølger og disses påvirkning pålivskvaliteten mhp. at identificere patienter med behov for yderligerevurdering eller støtte, for eksempel via egen læge, henvisning til psykolog,henvisning til sexologisk rådgivning, kommunalt tilbud eller tilbud viarelevante patientforeninger.

•En vurdering af patientens senfølger og gener mhp. vurdering af indikationfor yderligere udredning af evt. underliggende organiske lidelser.

•Patienter som har svære senfølger ved fremmøde 12 måneder efter endtbehandling bør anbefales yderligere opfølgning i den behandlendekræftafdeling eller via en senfølgeklinik.

•Desuden anbefales etablering af Patient-Reported Outcomes (PRO), der kanbidrage til screening for senfølger og som med fordel kan bruges somdialogstøtte ved de aftalte opfølgningssamtaler med henblik på at afhjælpesociale, psykiske og fysiske følger af diagnosen og behandlingen (Se bilag 2)

10.a Til patienter med neuropatiske smerter kan øget fysisk aktivitet anbefales (B)

10.b Til patienter med neuropatiske smerter, hvor medicinsk intervention skønneshensigtsmæssig, kan duloxetin, gabapentin, pregabalin og TCI overvejes (C)

10.c Til patienter med muskel- og ledsmerter kan øget fysisk aktivitet anbefales.Træningsprogrammer bør inkludere konditions- og evt. styrketræning, optimalt i enkombination (B)

10.d Det kan ikke anbefales at starte en farmakologisk behandling ved muskel- ledsmerter, såfremt de vurderes at skyldes den adjuverende endokrine behandling(B)

10.e Der anbefales at man ved intolerable AI-inducerede muskel- og ledsmerterpauserer aromatasehæmmeren og observerer om symptomerne forsvinder. Vedbedring af symptomer kan patienten anbefales skift til et andet AI præparat, mensmanglende bedring tyder på komorbide årsager til symptomerne, og patienten kangenoptage samme præparat. Skift til tamoxifen anbefales først efter 2,5 årsgennemført AI behandling om muligt, da dette ikke vil reducere effekten af denadjuverende endokrine behandling (B)

10.f Til patienter med generende hedestigninger kan farmakologisk behandlinganvendes, primært med venlafaxin - alternativt kan gabapentin forsøges (B). Til patienter med svært generende hede-svedeture, som ikke længere er i endokrin behandling, eller til kvinder med svært generende hede-svedeture – der har forsøgt andre tiltag - kan behandling med fezolinetant i særlige tilfælde overvejes (D)

10.g Til patienter med generende hedestigninger hvor medicinsk behandling ikkeskønnes indiceret eller hvis patienten foretrækker en ikke medicinsk behandling,kan akupunktur eller øget fysisk aktivitet foreslås (C)

10.h Ved seksuelle problemer efter behandling af brystkræft kan patientenanbefales henvisning til sexologisk rådgivning, herunder psykologiskeinterventioner såsom samtaleterapi, psykologisk støtte, gruppeterapi eller parterapi.(B)

10.i Seksuelle problemer efter behandling af brystkræft, hvor vaginal tørhed spilleren fremtrædende rolle, bør primært forsøges behandlet med ikke-hormonellemidler som glidecreme og hyaluronsyrepræperater (C)

10.j Ved vaginal tørhed hvor non-farmakologisk behandling ikke er tilstrækkeligkan vaginal hormonterapi forsøges. Patienter i behandling med AI, skal informeresgrundigt om fordele og ulemper ved behandling med vaginal hormonterapi.Alternativt kan AI skiftes til Tamoxifen efter 2,5 års behandling (C)

11. Det anbefales at patientens praktiserende læge tidligt i forløbet inddrages ogovertager behandlingsansvaret for symptomer, som vurderes ikke relateret tilkræftsygdommen eller behandlingen deraf (C)

12. Det anbefales at indskærpe overfor patienten, at igangværende endokrinbehandling ikke skal seponeres eller pauseres uden forudgående samtale medkræftafdelingen mhp. at sikre størst mulig adhærence (B)

Immunrelaterede senbivirkninger

13. Patienter der har modtaget immunterapi anbefales opfølgning for udvikling afimmunrelaterede bivirkninger med blodprøver inkl. immunstatus iht. lokaleretningslinjer – f. eks. hver 3. måned i op til evt. max. 2 år efter endt behandling. Pt.skal grundigt informeres om at henvende sig ved andre immunrelateredemanifestationer og/eller screenes i henhold til lokal praksis. Særlig opmærksomhedkræves hos patienter, der har haft en tidlig immunreaktion (D)

Osteoporose

14. Screening (med Dual energi X-ray absorption DXA) for osteoporose anbefales til patienter som ikke er i adjuverende zoledronsyre behandling, til følgende patientgrupper: Præmenopausale kvinder med permanent ovariel suppression (BSO), uafhængigt af om de får tamoxifen eller AI, - og til postmenopausale kvinder i AI behandling (C)

15. Patienter diagnosticeret med osteoporose bør henvises til endokrinologisk afdeling eller praktiserende læge iht. lokal praksis (C)
Diabetes og metabolisk syndrom

16. Der anbefales ikke undersøgelse og opfølgning for diabetes efter en brystkræftdiagnose, fraset måling af HbA1c før opstart af adjuverende kemoterapi hvis der bruges glucorticoid med en døgndosis der overstiger 30 mg (C)

Kardiologiske sygdomme under og efter onkologisk behandling

17. Der anbefales undersøgelse i form af EKG før behandling med (neo)adjuverende immunterapi og desuden blodprøver hver 3. uge i form af P-Troponin og P-Kreatinin kinase undervejs i behandlingsforløbet samt 3 og 6 mdr. efter afsluttet behandling (C)

Sekundær kræft efter onkologisk behandling

18. Der anbefales ikke øget opsporing af andre cancerformer (non-brystkræft) (C)

Overvægt

19. Der anbefales vægtvedligeholdelse for patienter med et kropsmasseindeks (BMI) på < 30 kg/m2. Patienter med et BMI på ≥ 30 kg/m2 kan anbefales et sundt og bevidst vægttab med henblik på at forbedre deres metaboliske sundhed. Aktuelt anbefales ikke bevidst vægttab, hverken med motion, kirurgi eller medicin i prognostisk øjemed (C)

20. Brystkræftpatienter både med og uden overvægt kan anbefales konditions- og styrketræning under den adjuverende behandling for at nedsætte bivirkninger af kemoterapi og reducere forekomsten af senfølger. Hvis patienterne ønsker et vægttab, kan de anbefales rådgivning og støtte til vægthåndtering hos egen læge (B)