3. Ved resektabel lokalt recidiv, bør der foretages radikal lokal excision, hvor der tilstræbes mikroskopisk tumorfri margin (C)
4. Hvis invasionsdybden er ≥ 1 mm eller tumorstørrelse ≥ 2 cm men < 4 cm anbefales SN, på samme indikation, som ved primær kirurgi, hvis der ikke er udført lyskekirurgi eller strålebehandling i forbindelse med primær behandling (se anbefaling 6 og 7) (D)
5. Ved lokalt recidiv med invasionsdybde på > 1 mm, hos patienter som tidligere kun har fået udført SN, udføres uni- eller bilateral lymfadenektomi (D)
6. Indikationer for postoperativ strålebehandling i vulva ved lokalt recidiv er de samme, som ved primær tumor. I tidligere bestrålede lysker, kan opfølgning være eneste mulighed (D)
7. Ved lokalt recidiv hos en tidligere bestrålet patient, hvor radikal lokal resektion af tumor ikke er mulig, kan total eller partiel exenteration være en kurativ behandlingsmulighed. Forud for exenteration bør der foretages grundig udredning og individuel vurdering med hensyntagen til patientens alder, komorbiditet og recidivets lokalisation og evt. spredningsmønster (B)