1. Screening i almen praksis skal følge anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, og relevante patienter* bør henvises til hæmatologisk udredning (C)

Personer med mistænkt myelofibrose (konstitutionelle symptomer, anæmi, splenomegali, abdominal smerter, leuko-erytroblastose, vægttab) bør udredes. Visitation til hæmatologisk udredning vurderes af læge med kendskab til myelofibrose. Patienter med allerede erkendt PV og ET hvor progression til post - PV/ET -MF mistænkes, kontrolleres og behandles i forvejen på hæmatologiske afdelinger.

2. Ved bestyrket mistanke om myelofibrose anbefales det at udføre følgende udredningsprogram på hæmatologisk afdeling (C):

• Anamnese med fokus på infektioner, tromboser, blødninger og arvelige sygdomme

• Objektiv undersøgelse med fokus på splenomegali og ernæringstilstand

• Blodprøver: Rødt og hvidt blodbillede inkl. differentialtælling. Jern-, B12 og folinsyrestatus, ALAT, basisk forsfatase, bilirubin, kreatinin, natrium, kalium, urat, LDH, CRP, S-EPO, Lipidprofil, Glucose og hæmoglobin a1c

• Knoglemarvsundersøgelse (aspiration og biopsi) mhp. morfologi, cellularitet, fibrosegrad og blastantal. Det er vigtigt at adskille PMF fra andre myeloide neoplasier (PV, ET, CML, MDS og CMML) og denne skelnen afhænger af morfologi. Flowcytometri er ikke påkrævet

• Cytogenetik anbefales til alle mhp. risikostratificering, specielt hos patienter der kan være kandidater til transplantation

• Undersøgelse for MPN-drivermutation: PCR eller NGS mhp. JAK2 V617F, CALR og MPL mutation

• Ovenstående mutationsundersøgelser kan erstattes eller suppleres med myeloid NGS, som kan påvise drivermutationer samt andre mutationer med prognostisk betydning (se afsnit om risikovurdering). NGS anbefales til patienter, som kan være kandidater til transplantation

• Ultralydsundersøgelse af abdomen mhp. Hepato- og splenomegali

• Rtg. af thorax (kardio-pulmonal status)

3. Myelofibrosediagnosen skal stilles i henhold til "WHO Classification of Tumours of Haematopoetic and Lymphoid Tissues. Fifth Edition (A)

4. Risikostratificering og prognosticering anbefales i henhold til bl.a. Dynamic International Prognostic Scoring System (B)

5. Det anbefales at individualisere kontrol og behandling af patienter (D)

6. Behandlingsvalg bør afhænge af symptomer og risikostratificering (D)

7. Monosymptomatisk anæmi kan behandles målrettet med bl.a. EPO (D)

8. Myelofibrosepatienter med konstitutionelle kan behandles med JAK-inhibitor uanset risikoprofil (B)

9. Allogen stamcelletransplantation tilbydes udvalgte patienter og er potentielt kurativ. Læs Dansk hæmatologisk selskabs transplantationsudvalgs rekommandationer for knoglemarvstransplantation her (B)

10. Graviditet anbefales ikke hos kvinder med behandlingskrævende MF. Der findes ikke evidens på området og rådgivning individualiseres (D)

11. Det anbefales ikke at anvende antineoplastiske midler under graviditet, herunder JAK-hæmmere og hydroxurea, som bør seponeres før planlagt befrugtning. Dette gælder også kommende fædre. Interferron kan anvendes og anbefales, hvis der er behov, da cytoreduktion nedsætter risikoen for trombose (B)

12. Gravide MF-patienter bør følges på hæmatologiske centre med erfaring i håndtering af sådanne graviditeter og i tæt samarbejde med erfarne fødselslæger og anæstesiologer (B)

13. Ved prolifererende sygdom anbefales at give MF-patienter ASA 75 mg dagligt under hele graviditeten som ved f.eks. polycytæmia vera. Efter fødslen erstattes ASA med en profylaktisk dosis af LMWH, som gives indtil seks uger efter fødslen for at sænke risikoen for venøs trombose (B)