1. Alle nydiagnosticerede patienter med myelomatose bør have udført lavdosis CT af skelettet alternativt PET-CT til påvisning af osteolytiske læsioner (B)

2. Ved mistanke om tilbagefald af sygdom skal der udføres ny billeddiagnostik (A)

3. Zoledronsyre 1 gang hver 4 uge anbefales til alle patienter med behandlings krævende myelomatose, uanset om der er osteolytiske læsioner på diagnosetidspunktet. Behandlingen justeres afhængigt af nyrefunktionen (A) Behandlingen kan overvejes i op til 4 år men intervallet mellem hver infusion kan evt. øges til hver 3 måned efter 2 års månedlig behandling med zoledronsyre (D)

4. Hos patienter med osteolytiske læsioner hvor nyrefunktionen ikke tillader zoledronsyre anbefales i stedet denosumab (A)

5. Hvis nyrefunktionen bedres overvejes skift fra denosumab til zoledronsyre for at undgå rebound fænomen (D)

6. Intet sikkert kan siges om knoglestyrkende behandling ud over to år men gevinsten virker størst hos patienter der ikke har opnået CR (B*)

7. Zoledronsyre er ikke indiceret til patienter med MGUS eller smouldering myelomatose (A)

8. Behandling med bisfosfonat bør genoptages ved (biokemisk) recidiv af behandlings krævende myelomatose(A))9. Vertebro- og kyphoplastik medfører signifikant, umiddelbar og vedvarende smertelindring hos nogle patienter med vertebrale sammenfald (A)

10. Hos pateinter med invaliderende mobiliseringshindrende smerter bør vertebro- og kyphoplastik overvejes tidligt i forløbet (D)

11. Hos patienter med persisterende smerter trods optimal behandling med non-kirurgiske tiltag bør vertebro- eller kyphoplastik overvejes (D)

12. Inden henvisning til vertebro- eller kyphoplastik bør der foreligge en MR scanning med STIR sekvens for at udelukke tumorinfiltration og vurdere risikoen for indgrebet (D)

13. Før opstart af behandling, medmindre indikationen er hyperkalkæmi, bør patienten henvises til kæbekirurgisk/tandlæge vurdering med henblik på sanering af truende foci, og modtage information om fremtidig tandhygiejne (B)

14. Under behandling bør/skal patienten opfordres til at få foretaget regelmæssige tandeftersyn. Kirurgiske indgreb i munden bør i vides muligt omfang undgås, og foregå i samråd med en kæbekirurgisk afdeling. Hvis indgreb findes nødvendig, bør der gives profylaktisk antibiotika (B)

15. Behandlingspause af antiresorptiv medicin inden kæbekirurgiske indgreb kan overvejes, ligeledes bør seponering af antiresorptiv medicin overvejes hvis Medicinsk relateret osteonekrose af kæberne (MRONJ) opstår (C)

16. Hvis der er mistanke om MRONJ bør patienten henvises til kæbekirurgisk afdeling (D)