2. Trestofs-induktionsbehandling med bortezomib, et immunmodulerende lægemiddel og dexamethason skal gives i fire serier før leukaferese og højdosisbehandling (HDT/ASCT). Afhængigt af behandlingsstrategien og patientens respons kan der herefter gives op til 2 konsolideringsserier med samme regime (A) ●
3. Cyclophosphamid 2 g/m2 skal gives som priming før leukaferese, og melphalan konditionering er 200 mg/m2(A). Ved påvirket nyrefunktion (kreatinin clearence < 30 ml/min) reduceres dosis af melfalan til 140 mg/m2 (B) ●
4. Højdosis melphalan med autolog stamcellestøtte (HDT/ASCT) er fortsat standardbehandling til yngre patienter med myelomatose, der har modtaget trestofs-baseret induktionsbehandling (A) ●
5. Vedligeholdelsesbehandling med lenalidomid skal indledes 3 måneder efter HDT, da det forlænger progressionfri overlevelse (PFS) og overlevelse. Dosis er 10 mg lenalidomid dagligt gennem 21 dage i 28-dagens serier (A) ●
● Behandlingen er anbefalet af Medicinrådet på baggrund af en vurdering af forholdet mellem omkostninger og behandlingens effekt og sikkerhed. Link til rapport fra Medicinrådet kan findes under Litteratur og evidensgennemgang.
6. Firstofs-induktionsbehandling med CD38-antistof i kombination med bortezomib, et immunmodulerende lægemiddel og dexamethason skal gives i fire serier før leukaferese og højdosisbehandling (HDT/ASCT). Afhængigt af behandlingsstrategien og patientens respons kan der herefter gives op til 2 konsolideringsserier med samme regime (A) ●●
7. Dual vedligeholdelsesbehandling (lenalidomid + daratumumab) anbefales i særlige tilfælde herunder patienter med højrisiko sygdom (B) ●●
8. Ved induktion med et firstofs-regime kan man overveje at undlade HDT hos patienter med standardrisikosygdom, som opnår MRD-negativitet efter fire serier induktionsbehandling. Dette kræver dog, at der er mulighed for at måle MRD, hvilket endnu ikke er standard. Yderligere 4–6 serier med induktionsregimet efterfulgt af vedligeholdelsesbehandling repræsenterer et ligeværdigt alternativ til HDT (A) ●●
9. Carfilzomib-baseret firstofs-regime eller velcade-baseret femstofs-regime anbefales som induktion til patienter med højrisiko sygdom (B). Tandem transplantation kan overvejes til patienter, der har haft gavn af den første HDT, men ikke opnåede komplet remission (CR) efter første ASCT (A) ●●
●● Behandlingen er ikke anbefalet af Medicinrådet på baggrund af en vurdering af omkostninger i forhold til behandlingens effekt og sikkerhed. Link til rapport fra Medicinrådet kan findes under Litteratur og evidensgennemgang.