Planocellulært karcinom i huden

1. Der anbefales ikke primær befolkningsscreening for kutant planocellulært karcinom (B)

2. For patienter med særlig høj risiko – som fx organtransplanterede – anbefales regelmæssig undersøgelse af huden mhp. opsporing af nye primære hudkarcinomer (se separat retningslinje)

3. Der anbefales generelt histologisk verifikation forud for behandling af planocellulært karcinom (D)

4. Den endelige patologibeskrivelse af et egnet ekscisionsmateriale med planocellulært karcinom bør indeholde følgende information (D)

• Histologisk subtype iht. gældende WHO klassifikation
• Differentieringsgrad fra lavt (G3), middel (G2) og højt (G1) differentieret
• Tumorinvasionsdybde målt fra stratum granulosum i tilstødende normale epidermis til bunden af tumor jf. AJCC/Europæisk multidisciplinært konsensus.
• Dybeste nedvækst (dermis, subcutis, skeletmuskulatur, knogle eller brusk mfl.)
• Perineural invasion: Angiv om der forekommer ekstratumoral perineural invasion. Hvis ja, oplys om én eller flere nervegrene synes involveret, og mål den største nervegrens diameter (angives i nærmeste hundrededel af en millimeter).
• Om der er observeret lymfatisk/vaskulær invasion
• Angivelse af afstand til nærmeste kirurgiske siderand og profunde rand i mm og lokalitet i forhold til evt. topografisk markering af præparatet, hvor tumoren involverer randen eller er i mindre end 1 mms’ afstand.

5. Alle planocellulære karcinomer bør risikostratificeres ved hjælp af UICC's TNM-baserede stadieinddeling (version 8) (B)

6. Der bør foretages palpation af regionale lymfeknuder, og ved suspicio bør der udføres ultralyd med efterfølgende biopsi, hvis ultralyden også vækker mistanke (C)

7. Ultralydsundersøgelse af regionale lymfeknuder bør tilbydes til patienter med UICC T3/T4 planocellulært karcinom, selv i fravær af klinisk mistanke om metastasering (C)

8. Yderligere billeddiagnostik bør overvejes ved mistanke om indvækst i dybere strukturer (C)

9. Sentinel node-biopsi anbefales ikke rutinemæssigt til patienter med kutant planocellulært karcinom (B)

10. Patienter med komplekse tilfælde af kutane planocellulære karcinomer bør overvejes vurderet i tværfagligt forum (MDT) (D)

11. Hos patienter med resektabelt planocellulært karcinom er kirurgisk excision førstevalget (B)

12. Primær strålebehandling kan være et godt alternativ til kirurgi som primær behandling hos udvalgte patienter (B)

13. Der er flere velegnede behandlingsmuligheder af keratoakantomer, f.eks. dobbelt-curettage og el-kaustik eller kirurgi (C)

14. For T1 planocellulære karcinomer kan excision i 5 mm afstand være tilstrækkeligt (B)

15. For T2/T3/T4 planocellulære karcinomer kan man overveje en excisionsafstand på 10 mm (C)

16. Den profunde margin ved excision af PCC bør være inklusiv en sikkerhedsmargin af subkutant væv under tumor (D)

17. I tilfælde med en utilstrækkelig margin (< 1mm) bør re-excision eller postoperativ stråleterapi generelt tilbydes (C)

18. Man kan overveje postoperativ strålebehandling, selv når der er frie marginer (≥1mm) (se separat retningslinje) (C)

19. Man bør som udgangspunkt tilbyde lokal lymfeknudeexairese ved klinisk eller radiologisk påviste regionale metastaser (C)

20. Der bør overvejes postoperativ strålebehandling af N-site efter exairese (se separat guideline) (C)

21. Ved dissemineret sygdom (fjernmetastaser) kan systemisk behandling være en mulighed (se separat retningslinje)

22. T1/T2 planocellulære karcinomer tilbydes ikke rutinemæssigt opfølgning (C)

23. T3/T4 planocellulære karcinomer bør følges i 2 år (C)

24. Opfølgningsprogrammet for metastatisk og lokalavanceret PCC bør tilrettelægges individuelt (C)

25. Patienterne bør ved diagnosen informeres om kontrol af egen hud og hensigtsmæssig soladfærd (B)

Findes i retningslinjens PDF