Enkondromatose (Olliers sygdom)
1. Voksne patienter med enkondromatose anbefales henvist til og kontrolleret i specialiseret regi, mest hensigtsmæssigt i et sarkomcenter (C)
2. Når en patient med enkondromatose er udvokset (i praksis >18 år), kan der laves sygdomsstatus mhp. sygdomsudbredning og lokalisation. Ved udbredt sygdom gøres dette ved anvendelse af helkrops-MR-skanning samt røntgenundersøgelse af hænder og fødder (C)
3. Ved enkondromer i trunkusområdet og/eller lange tubulære knogler kan patienten kontrolleres / screenes med helkrops MR-skanning hvert andet år mhp. tidlig detektering af mulig malignisering (C)
4. Ved enkondromatose lokaliseret til hænder og fødder bør patienten følges klinisk med ledsagende røntgenundersøgelse ved behov og evt. supplerende MR-skanning ved mistanke om malignisering (B)
5. Følgende billeddiagnostiske tegn tyder på aggressivt enkondrom og evt. maligne forandringer: udtalt kortikal udtynding, knogledestruktion, kortikal remodullering / fortykkelse, knogleekspansion og bløddelsproces samt ændring over tid i form af tiltagende enkondromstørrelse, udvikling af dårligt defineret intraossøs begrænsning og omgivende ødem samt tiltagende ekskavering at kortikal knogle (B). Sådanne forandringer bør altid håndteres i et sarkomcenter.
6. Vækst af enkondromer >6 mm over 12 måneder er udtryk for aktiv tumor (C), der bør håndteres i et sarkomcenter.
Maffucci´s syndrom
7. Patienter med multiple enkondromer ledsaget af hæmangiomer (Maffucci’s syndrom) bør kontrolleres hvert år inkluderende:
• Helkrops MR-skanning (C)
• Røntgenundersøgelse af hænder, fødder og evt. albueregionerne ved behov (D)
• Regional MR- eller ultralydsskanning ved suspekt ændring af hæmangiomer (D)
Herudover gælder anbefalingerne 1, 2, 5 og 6 også disse patienter