17. Target for præoperativ strålebehandling bør afgrænses som følger: 1) Gross target volumen (GTV) defineres ved hjælp af T1-vægtet MR med kontrast. 2) kliniske target volumen (CTV) er konstrueret ved at udvide GTV 3,5 - 4 cm i længderetningen og 1,5 cm lateralt og forfra-bagfra retning. CTV bør omfatte peritumeralt ødem på T2-vægtede scanninger, men bør ikke udvides ud over overfladen af de tilstødende knogler og fasciae, medmindre disse strukturer er involverede (A)
18. Target for postoperativ strålebehandling bør afgrænses som følger: 1) CTV'en forlænges i alle retninger med 1,5 cm, undtagen i længderetningen, hvor udvidelsen er 4 cm. Radialt bør det elektive CTV omfatte arret og enhver postoperativ væskeopsamling, men behøver ikke udvides længere end huden og overfladen af de tilstødende knogler, fasciae og leddene, medmindre disse strukturer er involveret. 2) Boostet er det samme volumen som det elektive CTV, undtagen i længderetningen, hvor det er defineret af den rekonstruerede GTV plus en 2 cm-margin (A)
19. Target for radikal strålebehandling bør defineres som følgende: 1) GTV defineres af den T1-vægtede MR med kontrast. 2)CTV er konstrueret ved at udvide GTV 3,5-4 cm i længderetningen og 1,5 cm lateralt og forfra-bagfra retningr. CTV bør omfatte peritumoralt ødem på T2-vejede scanninger, men bør ikke udvides ud over overfladen af de tilstødende knogler og fasciae, medmindre disse strukturer er involveret. 3) Boost CTV er GTV plus en 2 cm margen i længdeplanet, men den radiale margen er 0,5 -1,0 cm (A)