6. Vurdering af behandlingseffekt udføres dag 30 med knoglemarvsundersøgelse inkl MRD. Ved morfologisk CR skiftes til konsolidering 1. Såfremt der ikke er morfologisk CR fortsættes med induktionsfase indtil der opnås CR (vurderes med ugentlige knoglemarvsbiopsier) indtil dag 60. Er der ikke dag 60 opnået morfologisk CR betegnes det som refraktær APL. Ved refraktær sygdom dag 60, må skiftes til svigt-regime (se under Behandling af refraktær sygdom, persisterende MRD positivitet og relaps). Hovedparten af patienterne vil fortsat være MRD positive efter induktionsfasen. Der udføres derfor knoglemarvsbiopsi ved afslutning af de efterfølgende konsolideringer indtil molekylær MRD negativitet opnås, hvorefter MRD monitorering for patienter behandlet med ATO+ATRA ophører (D).
7. Den samlede evidens med den yderst beskedne recidivrisiko peger på, at molekylærgenetisk monitorering ikke er klinisk meningsfuldt hos patienter som er behandlet med ATO+ATRA regimet og som opnår MRD negativitet i blod og knoglemarv. Patienter anbefales fulgt med kliniske kontroller og almindelig blodprøvetagning i 1 år efter afsluttet behandling (B).
8. For patienter behandlet med AIDA regimet anbefales MRD monitorering hver 3. måned på knoglemarv (alternativt i blod, som dog har lidt lavere sensitivitet) indtil 3 år efter afsluttet behandling, idet recidivrisikoen for dette regime er betydeligt større end ved behandling med ATO+ATRA (B).
9. Patienter behandlet med AIDA regimet bør således tilbydes kontroller i 3 år efter afsluttet behandling (B).