Primær diagnostik, behandling og opfølgning af akut promyelocytleukæmi (APL)

1. Mistanke om akut promyelocytleukæmi er en akut hæmatologisk tilstand som kræver hurtig udredning. Behandling med ATRA, trombocyttransfusioner og fibrinogenkoncentrat bør indledes alene på mistanke om APL og ikke vente til diagnosen er bekræftet (B).

2. Alle patienter mistænkt for APL udredes med knoglemarvsundersøgelse med morfologisk, flowcytometrisk, cytogenetisk- og molekylærbiologisk undersøgelse. Cytogenetisk påvises t(15;17) eller varianter og molekylærbiologisk PML/RARA fusionsproduktet (A).

3. Grundet koagulopatien bør invasive procedurer udover knoglemarvsbiopsi (feks. anlæggelse af centralvenekatetre eller lumbalpunktur) undgås i induktionsfasen (B).

4. Lav- og intermediær risiko APL behandles med ATRA og ATO (A). I Danmark anbefales MRC regimet over det franske ALFA regime, grundet den lavere dosisintensitet, men ligeværdige resultater (se bilag 2) (B).

5. Ved højrisiko APL indledes behandling med 2 doser Idarubicin (12 mg/m2 dag 1+3) +ATRA. Herefter kan skiftes til ATRA og ATO fra dag 5 (B).

6. Vurdering af behandlingseffekt udføres dag 30 med knoglemarvsundersøgelse inkl MRD. Ved morfologisk CR skiftes til konsolidering 1. Såfremt der ikke er morfologisk CR fortsættes med induktionsfase indtil der opnås CR (vurderes med ugentlige knoglemarvsbiopsier) indtil dag 60. Er der ikke dag 60 opnået morfologisk CR betegnes det som refraktær APL. Ved refraktær sygdom dag 60, må skiftes til svigt-regime (se under Behandling af refraktær sygdom, persisterende MRD positivitet og relaps). Hovedparten af patienterne vil fortsat være MRD positive efter induktionsfasen. Der udføres derfor knoglemarvsbiopsi ved afslutning af de efterfølgende konsolideringer indtil molekylær MRD negativitet opnås, hvorefter MRD monitorering for patienter behandlet med ATO+ATRA ophører (D).

7. Den samlede evidens med den yderst beskedne recidivrisiko peger på, at molekylærgenetisk monitorering ikke er klinisk meningsfuldt hos patienter som er behandlet med ATO+ATRA regimet og som opnår MRD negativitet i blod og knoglemarv. Patienter anbefales fulgt med kliniske kontroller og almindelig blodprøvetagning i 1 år efter afsluttet behandling (B).

8. For patienter behandlet med AIDA regimet anbefales MRD monitorering hver 3. måned på knoglemarv (alternativt i blod, som dog har lidt lavere sensitivitet) indtil 3 år efter afsluttet behandling, idet recidivrisikoen for dette regime er betydeligt større end ved behandling med ATO+ATRA (B).

9. Patienter behandlet med AIDA regimet bør således tilbydes kontroller i 3 år efter afsluttet behandling (B).