1. Man kan gastroskopere patienter med flere risikofaktorer for Barretts esophagus (BE) (D)
2. Kvadrant randombiopsier skal tages iht. Seattle protokollen, som er kvadrantbiopsier hver 2 cm med et minimum af 4 kvadrant biopsier ved helt korte segmenter (1-2cm) hvor 8 biopsier ikke kan opnås. Desuden 1 biopsi hver 1-2 cm per BE tunge > 1cm samt fra alle nodulære læsioner (C)
3. Biopsier skal tages >1 cm oralt for GEJ (D)
4. Ved fund af forandringer forenelige med BE skal endoskopi fundene beskrives iht. Prag klassifikationen (D)
5. En minimumsinspektionstid på 1 minut per cm BE segment samt fotodokumentation med ét billede per cm fra GEJ samt af eventuelle læsioner anbefales (D)
6. Svær esophagitis pga. kronisk reflux symptomer kan skjule de histologiske forandringer og man bør gentage endoskopien efter 4 ugers behandling med dobbeltdosis PPI mhp. re-biotering (B)
7. Alle med diagnosen BE intestinal type MED bægerceller og uden dysplasi efter indeks gastroskopi, skal have foretaget re-gastroskopi 6 måneder efter dobbelt dosis PPI. Såfremt at denne fortsat er med BE intestinal type MED bægerceller og uden dysplasi skal patienten have foretaget re-gastroskopi efter hhv. 3 år ved langt segment (≥3 cm) og 5 år ved kort segment (<3 cm) (B)
8. Alle med diagnosen BE cylinderepitelcelle metaplasi UDEN bægerceller og uden dysplasi, (herunder gastrisk metaplasi og andet cylinderepitel uden bægerceller) efter indeks gastroskopi, skal have foretaget re-gastroskopi 6 måneder efter dobbelt dosis PPI for at tage højde for sampling error. Såfremt der fortsat IKKE er bægerceller tilstede kan patienten afsluttes (C)
9. Alle med diagnosen BE med ”epitelforandring, uvist om dysplasi eller reaktiv” efter indeks gastroskopi skal have foretaget re-gastroskopi 6 måneder efter dobbelt dosis PPI (D)
10. Alle med diagnosen BE med Low Grade dysplasi (LGD BE) efter indeks gastroskopi skal have foretaget re-gastroskopi 6 måneder efter dobbelt dosis PPI (D)
11. Der skal altid ved fund af dysplastisk BE eller ”epitelforandring, uvist om dysplasi eller reaktiv” foretages vurdering ved mindst 2 patologer med øvre gastrointestinal ekspertise(B)
12. Ved fund af eleverede områder med High Grade dysplasi BE (HGD BE) skal der foretages endoskopiske resektion af områderne for at sikre diagnostikken og behandle lokaliseret sygdom (B)
13. Rutinemæssig brug af High Definition endoskopi funktion skal bruges til vejledning for biopsitagning ved kontrol gastroskopier for BE. Narrow Band Imaging (NBI) kan som supplement til systematiske biopsier formentlig øge dysplasidetektion i trænede hænder, og kan derfor anbefales (B)