1. Hvis screening identificerer behandlingskrævende åndenød, bør der foretages en helhedsvurdering af patientens symptomer og vurdering af behov for supplerende undersøgelser (B)

Alle patienter med kræft bør screenes jævnligt for åndenød, for eksempel ved ambulant kontakt og/eller indlæggelse. Patient rapporterede oplysningsskemaer (PRO), som inkluderer åndenød, kan anvendes.

Hvis screening identificerer behandlingskrævende åndenød, bør der foretages en helhedsvurdering af patientens åndenød. Da oplevelsen af åndenød er subjektiv – og ofte ikke synlig ved umiddelbar observation af patienten – vurderes den på baggrund af samtale med patienten. Relevant plejepersonale skal i samarbejde med patienten afdække mulige forklaringer på åndenød.

Faktorer der kan bidrage til at forklare åndenøden kan relatere sig til kræftsygdommen, fysisk eller psykisk komorbiditet, kræftbehandlingen, livssituationen og den psykiske tilstand. Vurderingen skal derfor inddrage både patientens egen subjektive evaluering, og de sundhedsprofessionelles viden om faktorer, der influerer på åndenød (anamnese) – suppleret med objektive og evt. parakliniske undersøgelser.

2. Der bør tidligt iværksættes non‐farmakologiske indsatser, herunder støtte til rygestop, vejrtrækningsøvelser, psykosocial støtte og fysisk træning (B*)

Ved mild grad af åndenød vil indsatsen typisk udelukkende være non-farmakologisk, og kan iværksættes og koordineres af relevant sundhedsprofessionel. Den tidlige indsats kan omfatte støtte til rygestop, vejrtrækningsøvelser, psykosocial støtte, fysisk træning samt mestringsstrategier ift. daglige aktiviteter.

3. Den non‐farmakologisk indsats bør være individuelt tilrettelagt og kan omfatte: Ilt‐terapi, frisk luft / vifte / ventilator, afspænding samt hjælpemidler til mobilitet (B*)

Non-farmakologiske behandlingsmuligheder bør afprøves udtømmende før farmakologisk behandling iværksættes. En non-farmakologisk indsats skal ikke være hindrende eller begrænsende for en eventuel supplerende farmakologisk indsats, men kan udskyde eller reducere behovet. Der kan igangsættes non-farmakologiske interventioner såsom iltterapi, frisk luft og vifte. Eventuelt kan akupunktur/akupressur afprøves.

4. Patienter med åndenød og erkendt tumormasse i mediastinum – eller med begrundet mistanke herom - kan være kandidater til interventionsbronkoskopi (B)

Interventionsbronkoskopi udføres i Danmark på alle universitetshospitaler i regi af øre-næse-hals og/eller thoraxkirurgisk afdeling. Et succesfuldt resultat forudsætter tilstedeværelse af intakt luftvejslumen og intakt lungevæv perifert for stenosen. Dette bedømmes bedst på en CT-skanning af thorax med IV-kontrast forud for proceduren.

5. Ved svær håndterbar åndenød afhænger valg af intervention af patienten og af situationen (D)

Ved tiltagende og/eller akut forværring af åndenød kan situationen opleves uoverskuelig og svær håndterbar for både patient, pårørende og personale. Følelsen af magtesløshed kan være stor. Der findes en række interventioner, som kan mindske åndenød. Mange af disse interventioner er dog erfaringsbaserede eller bygger på svag evidens. Valg af intervention afhænger af patienten og af situationen.

6. Regelmæssig, oral, lavdosis morfin er førstevalgs‐ farmakologisk behandling ved vedvarende åndenød, efter non-farmakologiske interventioner er afprøvet (B)

Farmakologisk behandling kan overvejes som supplement til non-farmakologiske interventioner med henblik på lindring af åndenød. Virkningsmekanismerne er cerebral sedering, nedsat CO2-sensitivitet, mindsket iltbehov, forbedret hjertefunktion, angstdæmpning og smertestillende effekt. Opioider bør være førstevalg, men der kan være behov for at supplere med andre medikamenter.
Der er en vis evidens for, at opioider har en positiv effekt på åndenød. Regelmæssig, oral, lavdosis morfin bør være førstevalgs- farmakologisk behandling ved vedvarende åndenød.

7. Det er god klinisk praksis, at egen læge, hjemmepleje og patientens kommune er samarbejdspartnere i pleje, behandling, rehabilitering samt pallierende tiltag i forhold til åndenød (D)

Varetagelse af kræftpatienter foregår i stigende grad i ambulant regi, hvorfor mødet mellem patienten og hospitalspersonale bliver sjældnere. Derfor er det god klinisk praksis, at der sikres en tværfaglig koordinering ift. åndenød med inddragelse af egen læge, hjemmepleje og/eller patientens kommune.