Diffust storcellet B-celle lymfom

Gå direkte til:

Anbefalinger

Der optages vanlig anamnese og klinisk undersøgelse, hvor der lægges vægt på oplysning om varighed og væksthastighed af lymfeknuder eller tumor, symptomer på ekstranodal involvering herunder særligt symptomer på CNS-involvering samt B-symptomer (vægttab, nattesved og feber). Performancestatus (ECOG) registreres under objektiv undersøgelse.

Nedenstående gælder både ved primær diagnose og ved tilbagefald. Det er dog ikke nødvendigt at gentage alle undersøgelser igen ved tilbagefald, hvor behovet for de enkelte undersøgelser afhænger af tiden til tilbagefald, antallet af tilbagefald og hvilken behandling, der påtænkes (individualiserede udredningsprogrammer)

Undersøgelse	Indhold
Hæmatopatologisk revision	Diagnostik kræver repræsentativ biopsi, optimalt en excisionsbiopsi med mindre forhold ikke tillader dette. [B] Diagnosen bør stilles af hæmatopatolog eller som minimum være revideret af en hæmatopatolog før behandling.
Klinisk-kemiske undersøgelser:	Hb, leukocytter, differential tælling, trombocytter, retikulocytter, ALAT, basisk fosfatase, bilirubin, carbamid, CRP, kreatinin, kalium, natrium, LDH, urat, calcium, s-albumin, IgG, IgA, IgM, beta-2 mikroglobulin, M-komponent, glukose. Erytrocyttype (blodtype), HIV-test, EBV-antistoffer, evt. EBV-PCR, hepatitis B (HbsAg, HbcAB), hepatitis C [C].
Billeddiagnostik	PET/CT-skanning [B]. DXA-scanning til patienter over 70 år bør overvejes med henblik på at afklare indikation for bisfosfonat behandling [C].
Knoglemarvsundersøgelse med aspirat og biopsi:	Knoglemarvsundersøgelse bør ikke udføres rutinemæssigt når DLBCL-diagnosen er stillet. Denne bør kun udføres som diagnostisk undersøgelse hvis der er mistanke om anden hæmatologisk sygdom (f.eks. MDS eller anden tilstand, der har behandlingsmæssige konsekvenser) [B].
Supplerende undersøgelser	MR-scanning af cerebrum bør altid udføres ved mistanke om CNS-sygdom. Ved høj CNS-IPI (4-6) eller involvering af testis/nyrer eller ved involvering af CNS nære områder som for eks., nasalt, paranasale sinus, orbitalt eller dura-nære manifestationer bør MR skanning overvejes [B-C]. Lumbalpunktur bør udføres hos alle patienter ved mistanke om CNS-sygdom. Ved høj CNS-IPI (score 4-6) eller involvering af testis/nyrer eller ved involvering af CNS nære områder som for eks., nasalt, paranasale sinus, orbitalt eller dura-nære manifestationer bør lumbalpunkturovervejes. Der skal laves almindelig biokemisk US (celletælling, glukose og protein) samt cytologi og flowcytometri [B-C]. MUGA eller Ekkokardiografi bør udføres ved mistanke om betydende hjertesygdom (før eller kort efter opstart af kardiotoksisk kemoterapi) samt overvejes til alle patienter ≥65 år [C].
Nedfrysning af sæd og kryopræservering af ovarievæv:	Yngre mænd bør forud for opstart af kemoterapi tilbydes nedfrysning af sæd. Ved HDT eller scrotal bestråling er der stor risiko for varig infertilitet [B]. Yngre kvinder (<35) kan ved behandling med 6 x CHO(E)P, henvises til evt. fertilitetsbevarende rådgivning/intervention [B]. Der henvises til retningslinje på hematology.dk
Risikostratificering	IPI og/eller aaIPI bør udregnes for alle patienter jvfr nedenstående, hvor hver faktor tæller med 1 point [B]: · Alder 60+ · Stadium III-IV · LDH over øvre normalgrænse · Performance status > 1 · Mere end 1 ekstranodal manifestation
Multidisciplinær konference (MDT)	Alle nydiagnosticerede patienter med DLBCL bør drøftes på MDT med henblik på behandlingsstrategi. Ved akut behandlingsbehov, bør behandlingen konfirmeres på en senere MDT [D]. Patienter, der ikke ønsker at modtage behandling eller ikke kan behandles på grund af almentilstanden/komorbiditet, skal ikke diskuteres på MDT [D]. For patienter med tilbagefald kan behandlingerne diskuteres i afdelingen eller på MDT, afhængigt af behov. Der er en mulighed for at diskutere CAR-T kandidater på den nationale CAR-T-konference [D].
Protokollerede behandlinger	Alle patienter bør tilbydes inklusion i relevante protokoller såfremt der er et protokoltilbud. Dette gælder ved alle behandlingslinjer [D].

Diagnostik og klassifikation af DLBCL bør gøres af en hæmatopatolog eller om minimum revideres/superviseres af en hæmatopatolog.

Udredning	Udredning af DLBCL skal foretages ved hjælp af klinik, morfologi, immunhistokemi og relevant genetisk undersøgelse af tumor materiale [B].
Diagnostisk materiale	Diagnosen bør fortrinsvis stilles på lymfeknude excideret in toto for at sikre adækvat prøvemateriale og for at kunne vurdere morfologien optimalt [B]. Nålebiopsier (bør være grovnål) reserveres til patienter med vanskelig tilgængelig sygdom, f.eks. retro-peritoneale tumorer [C].
Diagnose	Diagnosen DLBCL bør stilles af hæmatopatolog eller som minimum være revideret af en hæmatopatolog før behandling [B].
Klassifikation	DLBCL diagnosticeres efter 5. udgave af WHO-klassifikationen (WHO-5) [B].

Figur 1: Retningslinje for 1. linje behandling af DLBCL. Noter: a) Inklusiv primært testis lymfom (se også afsnit omkring CNS profylakse). b) Der er valgfrihed mellem 14 og 21 dages regime for R-CHOP. c) Konsolidering med radioterapi overvejes som erstatning for yderligere R-CHOP ved intolerence for yderligere kemoterapi. d) Ved aaIPI 2-3, R-CHOEP som udgangspunkt 14 dages regime. Illustrationen findes også i retningslinjens pdf.

Sygdomsgruppe: DLBCL Generelt	Behandling R-CHOP kan gives med 14 eller 21 dages interval. Behandlingerne anses for ligeværdige hvad angår effektivitet, men R-CHOP14 tolereres ofte dårligere og bør ikke anvendes til patienter over 65 år. [A]
St. I-II, non-bulk*, aaIPI=0-1	R-CHOP x 4 [A] Patienter med iPET+ (PMR) efter 3 serier R-CHOP bør behandles med yderligere 3 serier R-CHOP (i alt 6 serier). [B] Patienter, der ikke tåler yderligere kemoterapi efter 3 serier R-CHOP kan henvises til stråleterapi (gælder både CMR og PMR). [A] Patienter med stadium I-II testis lymfom^# (aaIPI 0-1) behandles med 4 serier R-CHOP med CNS-profylakse (se anbefaling 7) og konsoliderende stråleterapi mod scrotum (se anbefaling 14). [B]
St. III-IV, aaIPI=1	R-CHOP x 6 [A]
Alle stadier, aaIPI 2-3 uden komorbiditet, alder op til 65 år.	R-CHOEP-14 x 6^&[B] BIO-CHIC standard^ [B]
Alle stadier, aaIPI 2-3, ved komorbiditet eller alder mellem 60(65)-80 år.	R-CHOP x 6 [A] DA-EPOCH-R x 6 [A/B]

* Bulk defineres som tumor med max diameter >7,5 cm.

^#Ved stadium III-IV sygdom med involvering af testis behandles som stadium III-IV sygdom med CNS profylakse (se anbefaling 7) og konsoliderende strålebehandling mod scrotum (se anbefaling 14).

^&I R-CHOEP-regimet kan 100mg/m² etoposid IV erstattes af 200mg/m²peroralt på dag 2 og 3.

^{^}BIO-CHIC-standard består af 2 serier R-CHOP med 2 serier interponeret HDMTX efterfulgt af 4 serier R-CHOEP og evt. 1 serie HDARAc konsolidering. BIO-CHIC med DA-EPOCH som i den eksperimentelle arm af BIO-CHIC kan anvendes i stedet for BIO-CHIC-standard i udvalgte tilfælde.

”Fit older”

R-miniCHOP *, ^# [B]

”Frail older”

”Best supportive care inklusive steroid og evt strålebehandling ^# [B]

*Der vil være patienter ≥ 80 år, som er særligt ”fitte” uden væsentlig komorbiditet for hvem man kan overveje R-CHOP i 75-100% dosering.
# Strålebehandling i standard lymfom doseringer er generelt veltålt af ældre patienter og kan gives i situationer med lokaliseret sygdom, hvor immunkemoterapi vurderes ikke at kunne gennemføres i fuld dosis.

Primær Behandling

R-CHOEP x 6 [B] eller
DA-EPOCH-R x 6 [B] eller
R-CHOP14 x 6 [B]

R-CHOP14 gives fortrinsvis ved lav IPI uden væsentlig ekstranodal involvering samt hos patienter som vurderes ikke at kunne tolerere R-CHOEP eller DA-EPOCH-R [D]

Konsoliderende strålebehandling anbefales kun ved positiv eotPET med residual FDG optag svt. DS 4-5 [C]

Patienter med residual FDG svt. DS 4 på eotPET/CT anbefales at gennemføre ny PET/CT efter 8-12 uger. Hvis FDG optaget er aftagende eller uforandret uden strukturel tilvækst vil sandsynligheden for refraktær sygdom være lav og man kan overgå til standard opfølgning uden yderligere PET/CT undersøgelser [D]

For stadium III-IV anbefales intensive kemoterapiregimer, primært BIO-CHIC-behandling (R-CHOEP og DA-EPOCH-R tilgang i BIO-CHIC anses for ligeværdige) eller DA-EPOCH-R [B]

For stadium I-II sygdom uden bulk (>7,5 cm) henvises til anbefaling 3, da disse behandles som øvrige patienter med DLBCL [B]

Vedrørende CNS-profylakse til patienter, der ikke behandles med BIO-CHIC, henvises til de generelle anbefalinger i 7 [B]

Nedenstående er gældende for patienter med nydiagnosticeret DLBCL, inklusive patienter med tidligere ubehandlet diskordant/compound lav-malignt lymfom (dvs transformerede lymfomer, der ikke tidligere er behandlede). CNS-udredning hos patienter med tilbagefald er en klinisk vurdering, der afhænger af symptomer og den planlagte behandlingsstrategi.

Risikopt	Patienter, der opfylder en eller flere af følgende punkter, anses for at være i højere risiko for sekundær CNS-involvering [B] · CNS-IPI ≥ 4 eller · involvering af > 2 ekstranodale strukturer eller · involvering af testis, nyrer eller binyrer eller · Indvækst hvor der billediagnostisk ikke kan udelukkes penetration til CNS, f.eks. orbita eller næse
CNS-udredning	Hos patienter, der har kliniske symptomer på CNS-involvering bør der, uanset risikofaktorer, foretages CNS-udredning med [D] · Lumbalpunktur med cytologi og flowcytometri · MR af cerebrum Patienter, der skønnes i betydelige risiko for CNS-involvering baseret på ovenstående risikofaktorer uden CNS-symptomer, kan udredes før behandling med lumbalpunktur og MR-skanning. Beslutning om udredning beror på en samlet klinisk vurdering, der tager hensyn til antallet af risikofaktorer, behovet for hurtig systemisk behandling, og muligheden for intensivering af lymfombehandling ved påvisning af CNS-involvering. [D] Hos patienter uden symptomer på CNS-involvering, men med involvering af CNS-nære strukturer og hvor der er mistanke om indvækst til CNS, må behovet for afklarende undersøgelser drøftes med radiologer. [D]
Behandling af patienter UDEN dokumenteret CNS-involvering [B/C]	CNS-profylakse anbefales generelt ikke med undtagelse af DLBCL med involvering testis og/eller nyrer og/eller binyrer. [C] Ved brug af CNS-profylakse ved andre risikofaktorer end nyre/binyre/testis involvering, skal patientens risiko for senere CNS-involvering vejes nøje mod den toxicitet, som CNS-profylakse påfører. [B] Som CNS-profylakse anbefales: · HDMTX 3-3,5 g/m2 x 2, dog reduceret til 1,5-2 g/m2 x 2 til ældre eller patienter med labil nyrefunktion. HDMTX givet tidligt (interponeret) eller efter afsluttet R-CHO(E)P/DA-EPOCH-R anses som ligeværdige, men sidstnævnte anbefales generelt hvis risikoen for HDMTX-bivirkninger skønnes at være betydelige [B/C] IT-behandlinger, op til x 4 i forbindelse med R-CHOP, kan anvendes ved testisinvolvering, når HDMTX ikke kan anvendes. Udover dette, har IT-behandling ingen plads som CNS-profylakse ved DLBCL. [B] Hvis der er findes stærk indikation for CNS-profylakse i en situation, hvor HDMTX ikke kan anvendes, f.eks. på grund af nyrefunktion, kan HDAra-C overvejes efter nøje overvejelser omkring risici og potentielle fordele for den enkelte patient [C]
Behandling af patienter MED dokumenteret CNS involvering	Patienter med involvering i CSF (cytologisk undersøgelse) og/eller billeddiagnostisk CNS-involvering skal, hvis muligt, behandles med regimer, der både behandler den systemiske komponent og CNS-komponenten af DLBCL. [B] De primære anbefalede behandlinger er: [B] · MATRIX/R-ICE efterfulgt af HDT (MARIETTA) (yngre, fit) · R-CHOP alternerende med HDMTX (ældre, skrøbelig) Hos yngre med CNS-involvering og minimal systemisk involvering, anbefales det, at patienten behandles som et primært CNS lymfom (se CNS-lymfom retningslinjer) [B] Flowcytometrisk CSF-involvering uden positiv cytologi: Patienter med flowcytometriske tegn på DLBCL i CSF uden cytologisk påvisning af maligne celler har øget risiko for sekundær CNS-involvering. I disse tilfælde bør primærbehandlingen følge anbefaling 3, men med tillæg HDMTX x 2-4 (eller anden CNS profylakse, f.eks. IT eller HDAra-C når HDMTX ikke kan anvendes). Hvis det isolerede flowcytometriske fund skønnes at være betydeligt, bør man overveje behandling i henhold til retningslinjer for systemisk sygdom med CNS-involvering (se ovenfor) eller CNS-retningslinjen, afhængig af mængden af sygdom udenfor CNS (se CNS-lymfom retningslinjer) [C]

Der anbefales R-COPE, eller R-C (liposomalt doxorubicin)OP til DLBCL pt. med kendt venstre ventrikel ejektionsfraktion (LVEF) <50 % [B]

For patienter med LVEF ≥ 50% og betydelig kardiel komorbiditet eller risikofaktorer for kardiovaskulær sygdom er valg af behandling en individuel vurdering [B]

Hos patienter med skønnet betydelig risiko for at udvikle kardiotoksicitet under anthracyclin behandling kan man tilpasse den videre behandling/opfølgning efter en individuel vurdering evt. i samarbejde med kardiolog. [C]

Recidiv indenfor 12 mdr. efter afsluttet 1.linjebehandling

Til patienter med tidligt tilbagefald (under 12 mdr. efter afsluttet førstelinjebehandling) anbefales CAR-T behandling, hvis patienten er i god performance (0-1) [A] ●

Ved væsentlig komorbiditet anbefales recidivbehandling i henhold til anbefaling 10.

Recidiv efter 12 mdr. efter afsluttet 1.linjebehandling

Til HDT/ASCT egnede patienter anbefales remissions inducerende behandling med R-GDP, R-DHAP eller R-ICE efterfulgt af HDT/ASCT med BEAM som konditioneringsregime hos i CR eller god PR efter remissions inducerende behandling [A]

Til øvrige patienter anbefales recidivbehandling i henhold til anbefaling 10

Behandlingen er anbefalet af Medicinrådet på baggrund af en vurdering af forholdet mellem omkostninger og behandlingens effekt og sikkerhed - [link til rapport fra Medicinrådet (vedr. lisocabtagene maraleucel), link til rapport fra Medicinrådet (vedr. axicabtagene cilouleucel)]

Der er ikke evidens for ét bestemt regime som 2. linje behandling af patienter, som ikke kan tilbydes kurativ HDT/ASCT eller CAR-T.

Til patienter i god performance og uden væsentlig komorbiditet kan potentiel kurativ behandling med R-GDP, R-DHAOx, R-GemOX eller R-ICE overvejes [B].

Glofitamab-GemOX kan overvejes. [A] (Behandlingen er under vurdering i Medicinrådet - [Medicinrådet vedr. glofitamab])

Behandlinger, der er godkendt af EMA på baggrund af ikke-kontrollerede studier (single-arm trials), men ikke anbefalet af Medicinrådet, kan overvejes. Behandlingerne kræver individuel ansøgning hos de regionale lægemiddelkomiteer.

CAR-T anbefales til patienter i god performance (ECOG 0-1) med tilbagefald efter 2. eller flere linjer behandling eller som ikke opnår god PR efter induktionsbehandling forud for HDT/ASCT og som ikke tidligere er behandlet med CAR-T [B]. ●

Allogen KMT kan bruges til at konsolidere behandlingen af recidiv efter CAR-T, hvis sygdommen er kemosensitiv [C], se anbefaling 12.

3.linje R-kemoterapi kan overvejes når recidiv opstår mere end 12 måneder efter seneste behandling, men vil kun sjældent have længerevarende effekt ved kortere remissionsvarighed. [C]

Ved tidligt recidiv (<12 måneder) kan kemofrie behandlinger overvejes. Dette kan evt. være vejledt af resultat fra helgenom-sekventering (WGS) eller panelsekventering, som kan udføres, hvis det forventes, at en targeteret behandling vejledt af sekventeringsresultater vil kunne have positiv effekt. [C]

Glofitamab-GemOX kan overvejes. [A] (Behandlingen er under vurdering i Medicinrådet - [Medicinrådet vedr. glofitamab])

Stråleterapi bør overvejes som en del af behandlingen ved lokaliseret recidiv. [C]

Behandlingen er anbefalet af Medicinrådet på baggrund af en vurdering af forholdet mellem omkostninger og behandlingens effekt og sikkerhed - [link til rapport fra Medicinrådet (vedr. lisocabtagene maraleucel), link til rapport fra Medicinrådet (vedr. axicabtagene cilouleucel)]

Hos patienter ≤70 år uden væsentlig komorbiditet med tilbagefald efter CAR-T kan henvisning til allogen KMT overvejes når sygdommen er kemosensitiv eller hvis der er opnået et tilfredsstillende respons på anden type behandling. [C]

Forbehandling	Patienter (>60 år) og patienter med stor tumorbyrde (uanset alder) kan have gavn af forbehandling med prednisolon 75-100 mg p.o. dagligt i 5-7 dage. [B] Ved stor tumorbyrde bør forbehandling fokusere på reduktion af risiko for tumorlyse, herunder med adækvat væsketerapi og uratsænkende behandling. [B]
G-CSF	Ved anvendelse af CHO(E)P-14, DA-EPOCH samt en række mere intensive regimer gives G-CSF (depot) uanset alder. [B]. Til patienter >60 år anbefales G-CSF (depot) ved CHOP eller mere intensive behandlingsregimer. [B].
Pneumocystis jirovecii profylakse	Ved anvendelse af CHO(E)P-14 og DA-EPOCH anbefales sulfotrim profylakse uanset alder. [C] Til patienter >60 år anbefales sulfotrim profylakse til alle under CHO(E)P 14/21 og DA-EPOCH. [C] Varigheden er som udgangspunkt 3 måneder efter endt behandling.
Herpes profylakse	Ved anvendelse af CHO(E)P-14, DA-EPOCH samt en række mere intensive regimer anbefales valaciclovir profylakse uanset alder. [C] Til patienter >60 år anbefales valaciclovir profylakse uanset behandlingsregime. [C] Varigheden er som udgangspunkt 3 måneder efter endt behandling. [D]
Hepatitis profylakse	Patienter med kronisk hepatitis B infektion eller tegn på tidligere hepatitis B infektion skal monitoreres løbende for hepatitis B sygdomsaktivitet. [A] Forebyggende antiviral behandling skal indledes i henhold til gældende retningslinjer i samråd med den lokale gastroenterologiske/infektionsmedicinske afdeling. [A]
Kalk og D-vitamin	Kalk og D-vitamin anbefales til alle der modtager glukokorticoider som led i lymfombehandlingen. [B] Hvis der er lavet DXA skanning, bør der gives bisfosfonater i henhold til endokrinologiske guidelines. [A]

Konsoliderende strålebehandling kan overvejes til patienter med metabolisk aktiv restsygdom (DS 4-5), efter systemisk antineoplastisk behandling. [C]

Strålebehandling bør overvejes til udvalgte patienter, som får mindre intensiv kemoterapibehandling end den anbefalede. [B]

Strålebehandling mod scrotum bør gennemføres efter systemisk behandling hos patienter med testislymfom, også selvom der er opnået CR efter kemoterapi. [C]

Strålebehandling kan overvejes som led i CAR-T behandling, enten som turmorreducerende (debulking/holding) før CAR-T, som bridging i ventetiden på CAR-T, eller som konsolidering efter CAR-T ved restsygdom [C]

Scanning efter afsluttet behandling	Ved evaluering af behandlingsrespons anbefales PET/CT cirka 4-6 uger efter afsluttet kemoterapi eller cirka 10-12 uger efter afsluttet strålebehandling. [B] EOT-PET/CT kan udelades hos patienter som ved interim PET/CT efter 3 serier R-CHOP har opnået CR og som kun har modtaget en serie R-CHOP efter interim PET/CT. [D]
Opfølgning af patienter som har opnået CR efter kurativ 1. linjebehandling	Klinisk opfølgning hver 3-4. måned det første 1 år, herefter hver 6. måned i 1 år. Patienten kan herefter afsluttes. På individuel basis kan patienter følges i 3 år. [C] Der kan overvejes en kontrol cirka 11 måneder (erstatter 12 måneders kontrol) efter afsluttet behandling CAR-T egnede patienter, der skønnes at være i høj risiko for tilbagefald (iPET+ eller høj IPI). [D] Der anbefales ingen opfølgende rutineskanninger til patienter, som har opnået CR. [C] Fremmøder kan erstattes af PRO og/eller telefonkontakt og/eller videokonsultationer på individuel vurdering. [D]
For patienter, hvor responsevaluering (EOT-PET/CT) ikke viser CMR efter kurativ 1. linjebehandling	Det tilrådes, at patienten diskuteres ved MDT-konference. Ved mistanke om lokaliseret restsygdom kan strålebehandling overvejes, alternativt overvejes behandling som refraktær sygdom. Forudgående biopsi bør foretages hvis muligt, særligt hvis der er tale om nye læsioner. [C]. Ved mistanke om falsk positive EOT PET/CT anbefales ny skanning efter 2-3 måneder. [C]
Opfølgning af patienter i CR efter 2. linjebehandling med HDT/ASCT eller CAR-T	Klinisk opfølgning hver 3. måned det første 1 år, herefter hver 6. måned i 4 år. Rutineskanninger anbefales ikke til patienter som har opnået CR efter HDT/ASCT eller anden remissionsinducerende behandling (CAR-T undtaget). For CAR-T henvises til den nationale vejledning for CAR-T, hvor der aktuelt anbefales PET/CT efter 4 uger, 3 måneder og evt. 6 måneder (primært non-CMR ved 3 mdr.). [C] Fremmøder kan erstattes af PRO og/eller telefonkontakt og/eller videokonsultationer på individuel vurdering [D]
Opfølgning af patienter i CR efter 3. linjebehandling eller senere samt opfølgning af patienter, der ikke har modtaget kurativ behandling i seneste linje	Opfølgningsprogram sammensættes ud fra individuelle skøn [D]

4. oktober 2025
De sygdomsspecifikke retningslinjer bør beskrive et standard post-terapeutisk opfølgningsforløb for patienter med lymfom/CLL. Retningslinjer bør også beskrive et opfølgningsforløb for patienter observeret uden tidligere behandling (watch and wait).

De sygdomsspecifikke retningslinjer beskriver, hvor hyppigt patienterne som udgangspunkt bør ses på forskellige tidspunkter i deres sygdomsforløb. Udgangspunktet har tidligere været kliniske kontroller med fremmøde og blodprøver. Det er dog vigtigt at anføre, at der er tale om konsensusbaserede opfølgningsforløb. Der er således ikke tung evidens for, hvordan et opfølgningsforløb for lymfom/CLL bør tilrettelægges.

I de senere år har der været øget fokus på anvendelse af PRO og behovsstyrede kontrolforløb. Der er også efter COVID et øget brug af telefonkontroller og virtuelle kontakter i sundhedsvæsenet.

Dette dokument er et tillæg til vores kliniske retningslinjer. Dokumentet er godkendt af alle bestående retningslinjegrupper i regi af DLG. Det er udarbejdet for at sikre, at kontrolforløbene for lymfom/CLL er fleksible og inkluderer alternativer til kontroller med fremmøde.

Den behandlende læge kan i samråd med patienten kan tilrettelægge individualiserede opfølgningsforløb for lymfom/CLL, hvori der f.eks. kan indgå:
•Telefonkontroller
•Videokonsultationer
•PRO-skemaer
•Åbne forløb med mulighed for selvhenvendelse (lav-maligne lymfomer/CLL)

Disse elementer kan erstatte f.eks. (eller evt. dele af) fremmødekontrollerne. Det er vigtigt, at de individualiserede forløb tager udgangspunkt i patientens situation, herunder særligt egenomsorg og sygdomsindsigt. Det er således mere oplagt at inddrage virtuelle/elektroniske elementer i opfølgningsforløbet til patienter med god egenomsorg og som har en tilstrækkelig sygdomsindsigt, herunder forståelse for, hvornår man bør kontakte afdelingen. Dette er en vurdering, der bør foretages af klinikere med kendskab til patienten og kræver periodisk revurdering af om forudsætningerne fortsat er givet. Åbne forløb uden fastsatte aftaler kan være en mulighed ved lavmaligne lymfomer hos patienter, der efter nogle år med faste kontroller fortsat ikke har tegn på sygdomsaktivitet.

Dette dokument er et tillæg til retningslinjerne for:

CLL
Diffust storcellet B-celle lymfom
Perifere T-celle lymfomer
Follikulært lymfom
Marginalzone lymfomer
CNS lymfom
Mantlecelle lymfom
Lymfoplasmacytært lymfom/Mb Waldenstrøm
Aggressive B-celle lymfomer
Sjældne lymfoide leukæmier i hæmatologien
Hodgkin lymfom

Hent som PDF

Version 4.0

GODKENDT

Faglig godkendelse

4. december 2023 (Dansk Lymfomgruppe)

Administrativ godkendelse

8. december 2023 (Retningslinjefunktionen i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut)

REVISION

Planlagt: December 2027

HENT HELE RETNINGSLINJEN SOM PDF

DLG_Storcelle diffust B-celle lymfom_v.4.0

Diffust storcellet B-celle lymfom

Anbefalinger

1. Udredning og stadieinddeling og risikostratifikation (B-D)

2. Diagnostik og klassifikation (B-C)

3. Primærbehandling 18-80 år (A-B)

4. Primærbehandling, (>80 år) (B)

5. Behandling af Primært mediastinalt B-celle lymfom (B-D)

6. Primærbehandling high-grade B-celle lymfom med c-myc og bcl-2 translokation (B-D)

7. Risiko for sekundær CNS-involvering, CNS-udredning ved diagnose, CNS-profylakse og behandling af samtidig systemisk og CNS-involvering (B-D)

8. Primær behandling af patienter med hjerteinsufficiens eller betydelige kardielle risikofaktorer (B)ær behandling af patienter med hjerteinsufficiens (B)

9. 2. Linje behandling, patienter med recidiv uden væsentlig komorbiditet (DLBCL/HGBL/PMBCL) (A-B). 2. Linje behandling, patienter med recidiv < 70 år uden væsentlig komorbiditet (DLBCL/HGBL) (A-C)

10. 2. Linje behandling, andre patienter (B-D)

11. 3.+ Linje behandling (A-C)

12. Allogen transplantation (B)

13. Understøttende behandling (B-D)

14. Radioterapi (B-C)

15. Responsevaluering og kontrol af patienter efter afsluttet primærbehandling (B-D)

Tillæg til retningslinjen

Version 4.0

HENT HELE RETNINGSLINJEN SOM PDF