Anbefalinger
Procedure
Beskrivelse
Hæmatopatologisk revision
Diagnosen baseres på repræsentativt væv fra kirurgisk ekscisionsbiopsi eller som minimum grovnålsbiopsi, hvor hæmatopatolog har været involveret i diagnosticeringen. Hvis ikke det er tilfældet bør hæmatopatologisk revision af præparatet foretages.
Anamnese og objektiv undersøgelse
Der optages relevant anamnese og klinisk undersøgelse herunder vurdering af performance status (PS) og komorbiditet. Der foretages registrering af alle patologiske målelige parametre. Der lægges desuden vægt på symptomer og kliniske fund tydende på transformation herunder varighed og væksthastighed af lymfeknuder, samt tegn på ekstranodal involvering og B-symptomer.
Klinisk-kemisk undersøgelser
EVF, MCV, Hgb, Leukocytter, Diff.tælling, Trombocytter, Retikulocytter, /INR, APTT, ALAT, BASP, Bilirubin, CRP, Kalium, Natrium, Kreatinin, Karbamid, LDH, Urat, Calcium-ion, IgG, IgA, IgM, M-komponent, Beta-2 mikroglobulin, B-glukose.
Andre blod- og urinprøver
Blodtype, HIV(Ag+Ab), CMV-ab, EBV-ab, HBsAg, HBc-ab, HCV-ab
Billeddiagnostik
Helkrops PET-CT skanning.
Knoglemarvsundersøgelse med aspirat og biopsi
Indgår som standard i stadieinddeling. Kan eventuelt udelades hos patienter uden cytopenier, hvor udfald af knoglemarvsundersøgelse ikke får indflydelse på valg af behandling. For vejledning i biopsiplanlægning og forsendelse af biopsimateriale henvises til DLG’s retningslinje for lymfomdiagnostik (www.lymphoma.dk).
Supplerende ad hoc undersøgelser
MR-skanning af neuroaksen og lumbalpunktur ved mistanke om CNS-involvering.
MUGA eller ekkokardiografi før antracyklinholdig kemoterapi eller mistanke om hjertesygdom.
Nedfrysning af sæd og kryopræservering af ovarievæv
Yngre mænd bør forud for opstart af kemoterapi rådgives om mulighed for nedfrysning af sæd.
Yngre kvinder bør forud for opstart af kemoterapi informeres om mulighed for fertilitetsrådning herunder kryopræservering af ovarievæv.
Risikostratificering
FLIPI (alternativt FLIPI-2 eller PRIMA-PI) udregnes for alle patienter med nedenstående faktorer:
- Alder > 60 år
- Stadium III-IV
- LDH over øvre normalgrænse
- Hgb < 7,5 mmol/l
- Nodale sites > 4
Sygdomsgruppe: FL gr. 1-3a
Behandling
Stadium I og stadium II i naboregioner
Stråleterapi 24 Gy (B)
PET/CT og knoglemarvsundersøgelse til stadieinddeling (B)
Stadie I/II med stor tumorbyrde, sygdom i ikke-tilstødende regioner, eller hvor stråleterapi giver for høj toxicitet
Behandles som stadie III/IV
Sygdomsgruppe: FL gr. 1-3a
Stadium III - IV, asymptomatisk (GELF-kriterier se under anbefaling 4)
Behandling
Watch and Wait indtil symptomatisk sygdom (B)
Sygdomsgruppe: FL gr. 1-3a
Behandling
Stadium III-IV, symptomatisk (GELF-kriterier se nedenfor)
Immun(kemoterapi) med ét af følgende regimer:
- Rituximab-Bendamustin (A)
- Rituximab-CVP (A)
- Rituximab-CHOP (A)
- Rituximab-Lenalidomid (R2 regimet) (A)
Rituximab monoterapi (4 ugentlige R + 4 R hver 2. måned) (B)
Primær transformation
- Se under 1. linje behandling i DLBCL retningslinjer)
Sygdomsgruppe: FL gr. 1-3a
Behandling
Primær behandling med R-CVP eller R-CHOP
R-vedligehold hver 2. måned i op til 2 år (B)
Primær behandling med R-Bendamustin
R-vedligehold kan som udgangspunkt ikke anbefales (A)
R-monoterapi
R-vedligehold 4 gange hver 2. måned (B)
Rituximab-Lenalidomid (R2 regime)
R-vedligehold 12 gange hver 2. måned (B)
Sygdomsgruppe: FL gr. 1-3a
Behandling
Asymptomatisk
Watch and Wait indtil symptomatisk sygdom (C)
Symptomatisk lavrisiko
Immunkemoterapi med ét af følgende regimer (evt. gentage 1. linje regime ved remission >5 år, ellers skift til andet af nedenstående regimer):
- Rituximab-Bendamustin (B)
- Rituximab-CVP (B)
- Rituximab-CHOP (B)
- Rituximab monoterapi (4 ugentlige R + 4 R hver 2. måned) (C)
- Rituximab-Lenalidomid (R2 regimet) (B)
Ved mistænkt rituximab resistens (<6 måneders responsvarighed):
- Rituximab kan overvejes udskiftet med obinutuzumab i ovenstående R-kemoregimer (B)
Hvis der ikke er givet R-vedligeholdelse under 1. linjebehandling:
R-vedligeholdelse hver 3. måned i 2 år (B)
Symptomatisk højrisiko
Hvis POD24, gentagne relapser med høj FLIPI, og/eller transformation overvejes:
- Deltagelse i klinisk protokol hvis muligt
- R-CHOP (eller induktionsregimer beskrevet i DLBCL retningslinje), HDT og ASCT evt. efterfulgt af 2 års R-vedligeholdelse (B)
Allotransplantation overvejes til yngre patienter med gentagne relapser eller ikke kemosensitiv sygdom eller relaps efter autolog transplantation (B)
Skrøbelige patienter
- Chlorambucil kan overvejes
- Lavdosis stråleterapi (2 Gy x 2) til lokaliseret lymfom eller lymfombyrde koncentreret til især én lokalisation (C)
Sygdomsgruppe: FL gr. 1-3a
Procedure
Responsevaluering efter afsluttet behandling
PET/CT 6-8 uger efter afslutning af kemoterapi eller 2-3 måneder efter afsluttet strålebehandling (B)
Patienter i CR efter systemisk behandling
Klinisk opfølgning hver 3.-6. måned det første år, herefter hver 6.-12. måned. Hvis fortsat CR overvejes afslutning efter 5 år (C)
Non-CR patienter efter systemisk behandling
Behandling og kontrol individualiseres
Patienter i WW uden behandling
Klinisk opfølgning hver 3.-6. måned det første år, herefter hver 6.-12. måned. Ved kontinuerlig stabil asymptomatisk sygdom med lav tumorbyrde overvejes afslutning efter 5 år (C)
Patienter efter kurativ intenderet stråleterapi
Klinisk opfølgning hver 6. måned det første år, herefter hver 12. måned og afslutning hvis recidivfri efter 3 år (D)
Antibiotika profylakse
Pneumocystil Jirovici Pneumoni (PJP) profylakse anvendes hos patienter i Bendamustin behandling, ved ældre patienter som fx modtager R-CHOP samt hos en del patienter i recidivbehandling, hvor risikoen for PCP-infektion vurderes at være forhøjet (C)
Herpes profylakse
Anvendelse af valaciclovir profylakse anbefales til patienter i Bendamustin behandling, patienter i recidivbehandling og typisk hos patienter over 60 år hvor risikoen vurderes at være forhøjet (D)
Hepatitis profylakse
Patienter med kronisk hepatitis B infektion eller tegn på overstået hepatitis B infektion monitoreres og behandles med forebyggende antiviral behandling jf. nationale/lokale guidelines, typisk i et samarbejde med den lokale gastroenterologiske eller infektionsmedicinske afdeling.
Kalk og D-vitamin
Tillæg af kalk og D-vitamin anbefales ved samtidig behandling med prednisolon (C)
4. oktober 2025
De sygdomsspecifikke retningslinjer bør beskrive et standard post-terapeutisk opfølgningsforløb for patienter med lymfom/CLL. Retningslinjer bør også beskrive et opfølgningsforløb for patienter observeret uden tidligere behandling (watch and wait).
De sygdomsspecifikke retningslinjer beskriver, hvor hyppigt patienterne som udgangspunkt bør ses på forskellige tidspunkter i deres sygdomsforløb. Udgangspunktet har tidligere været kliniske kontroller med fremmøde og blodprøver. Det er dog vigtigt at anføre, at der er tale om konsensusbaserede opfølgningsforløb. Der er således ikke tung evidens for, hvordan et opfølgningsforløb for lymfom/CLL bør tilrettelægges.
I de senere år har der været øget fokus på anvendelse af PRO og behovsstyrede kontrolforløb. Der er også efter COVID et øget brug af telefonkontroller og virtuelle kontakter i sundhedsvæsenet.
Dette dokument er et tillæg til vores kliniske retningslinjer. Dokumentet er godkendt af alle bestående retningslinjegrupper i regi af DLG. Det er udarbejdet for at sikre, at kontrolforløbene for lymfom/CLL er fleksible og inkluderer alternativer til kontroller med fremmøde.
Den behandlende læge kan i samråd med patienten kan tilrettelægge individualiserede opfølgningsforløb for lymfom/CLL, hvori der f.eks. kan indgå:
•Telefonkontroller
•Videokonsultationer
•PRO-skemaer
•Åbne forløb med mulighed for selvhenvendelse (lav-maligne lymfomer/CLL)
Disse elementer kan erstatte f.eks. (eller evt. dele af) fremmødekontrollerne. Det er vigtigt, at de individualiserede forløb tager udgangspunkt i patientens situation, herunder særligt egenomsorg og sygdomsindsigt. Det er således mere oplagt at inddrage virtuelle/elektroniske elementer i opfølgningsforløbet til patienter med god egenomsorg og som har en tilstrækkelig sygdomsindsigt, herunder forståelse for, hvornår man bør kontakte afdelingen. Dette er en vurdering, der bør foretages af klinikere med kendskab til patienten og kræver periodisk revurdering af om forudsætningerne fortsat er givet. Åbne forløb uden fastsatte aftaler kan være en mulighed ved lavmaligne lymfomer hos patienter, der efter nogle år med faste kontroller fortsat ikke har tegn på sygdomsaktivitet.
Dette dokument er et tillæg til retningslinjerne for:
- CLL
- Diffust storcellet B-celle lymfom
- Perifere T-celle lymfomer
- Follikulært lymfom
- Marginalzone lymfomer
- CNS lymfom
- Mantlecelle lymfom
- Lymfoplasmacytært lymfom/Mb Waldenstrøm
- Aggressive B-celle lymfomer
- Sjældne lymfoide leukæmier i hæmatologien
- Hodgkin lymfom
Version 3.0
GODKENDT
Faglig godkendelse
10. december 2024 (DLG)
Administrativ godkendelse
10. januar 2025 (Sekretariatet for Kliniske Retningslinjer på Kræftområdet)
REVISION
Planlagt: 1. maj 2026