1. En patient, som præsenterer sig med en metastase fra melanom uden kendt primærtumor undersøges og udredes som følger:
a. Der optages grundig anamnese i forhold til tidligere hudtumorer, fjernede og evt. regredierede. Der foretages klinisk undersøgelse med fuld hudgennemgang, inklusive inspektion af hårbund, hænder-fødder og ano-genitalområde. Alle lymfeknuderegioner palperes.
b. Patienten undersøges med PET/CT-skanning for om muligt at identificere primærtumor samt andre metastaser og stadieinddele patienten på sygdomstidspunktet. Anden billeddiagnostik inddrages ved behov ligesom anden klinisk undersøgelse (B).
2. Den histopatologiske undersøgelse af metastasen foretages efter gældende standard for patologi-undersøgelse af metastase fra melanom (B).