1. Neoadjuverende kemoterapi (NAC) bør overvejes, hvis det vurderes afgørende med tumorregression, for at øge chancen for en mikroradikal R0 resektion, når alle fire kriterier er opfyldt (A)
• God almen tilstand, PS 0-1
• Histologisk verificeret pMMR/MSS adenokarcinom i colon
• Klinisk T3 (≥5mm’s nedvækst) eller T4 tumor
• Beslutningen er taget på MDT
2. Som NAC anbefales 3 serier CAPOX eller 4 serier FOLFOX (A)
3. EGFR-inhibitorer anbefales ikke til RAS wildtype tumorer (A)
4. Efter endt NAC anbefales fornyet vurdering på MDT (C), ligesom beslutning om adjuverende behandling efter NAC og operation bør foretages til MDT (C)