Management of treatment-related sequelae following colorectal cancer

1. Kontrol ud over standard-opfølgningsprogrammer anbefales ikke. Øget hyppighed af kontrolbesøg har ingen eller kun ringe effekt på livskvalitet, angst og depression (grad A)

2. Systematisk monitorering af livskvalitet og senfølger efter behandlingen for at identificere patienter med behov for yderligere vurdering eller støtte og for at kunne skræddersy et optimalt behandlingstilbud anbefales (grad D). Dette kan gøres ved brug af udvalgte validerede spørgeskemaer (PROMs) (grad B).

3. Patienter bør rutinemæssigt vurderes for tegn på depression og angst, da en væsentlig andel udvikler angst, depressive symptomer eller nedsat mentalt velvære i et omfang, der påvirker deres livskvalitet (grad B).

4. Vurdering bør foretages tidligt i opfølgningen, da depression kan forekomme allerede inden for tre måneder efter diagnosen (med opmærksomhed på allerede eksisterende depressive tilstande) (grad B).

5. Frygt for tilbagefald af kræftsygdom (fear of cancer recurrence) bør anerkendes og behandles, da en stor andel af patienter lider heraf. Tilstanden er karakteriseret ved svær psykisk påvirkning med posttraumatisk stressforstyrrelses-lignende symptomer (post-traumatic stress disorder, PTSD) og nedsat livskvalitet (grad B).

6. Negativ kropsopfattelse (body image distress) bør anerkendes og behandles. Her bør man have særligt fokus på rektumcancerpatienter, patienter med stomi, patienter med vedvarende tarmdysfunktion, samt kvinder og yngre patienter (alder < 50 år) (grad B).

7. Det anbefales, at patienter med tegn på klinisk depression henvises til relevant specialist med henblik på korrekt diagnosticering og håndtering (grad D).

8. Patienter behandlet for kolon-cancer bør rutinemæssigt screenes for tarmdysfunktion (grad B).

9. I tilfælde af kronisk diarré anbefales, at der henvises til en gastroenterolog med henblik på yderligere udredning (grad D).

10. Det anbefales, at patienter med vedvarende tarmdysfunktion henvises til specialiserede enheder (grad D).

11. Patienter behandlet for rektumcancer bør rutinemæssigt screenes for tarmdysfunktion, da svær LARS findes hos > 40%. Væsentlige risikofaktorer er strålebehandling, lav tumorhøjde og anamnese med aflastende stomi (grad B).

12. Screening for tarmdysfunktion bør udføres ved hjælp af den validerede LARS-score (grad B).

13. Det anbefales, at alle patienter behandlet for rektumcancer med efterfølgende svær LARS tilbydes behandling; enten lokalt eller ved henvisning til en specialiseret enhed (grad D).

14. Patienter med permanent stomi kan tilbydes screening for påvirkning af livskvalitet (grad C).

15. Patienter bør rutinemæssigt screenes for urinvejsdysfunktion, da 10-98% har symptomer, som kan påvirke livskvaliteten (grad B).

16. Det anbefales, at patienter med vedvarende symptomer > 3-6 måneder efter initial basal behandling tilbydes henvisning til behandling på specialiserede enheder (grad D).

17. Patienter bør rutinemæssigt screenes for seksuel dysfunktion, da det påvirker op mod 93% af mænd 88% af kvinder (grad B).

18. Vurdering af den seksuelle funktion kræver fokuseret vurdering, der er mere specifik end vurdering af livskvalitet (grad D). Man bør være opmærksom på, at strålebehandling, stomi og tarmdysfunktion er forbundet med en højere risiko for seksuel dysfunktion.

19. Det anbefales, at patienter med vedvarende symptomer tilbydes henvisning til behandling i specialiserede enheder (grad D).

20. Det anbefales, at patienter med vedvarende smerter udredes med henblik på fastlæggelse af årsag (grad D).

21. Det anbefales, at patienter behandlet med oxaliplatin screenes for CIPN (grad D).

22. Patienter bør tilbydes rutinemæssig screening for træthed, da det er almindeligt forekommende, og af patienterne selv opfattes som det sværeste symptom (grad B).