Dato & tid: Torsdag d. 29. august 2019 kl. 16.00-17.30

Sted: Konferencecenter ODEON, Odeons Kvarter 1, 5000 Odense C, Denmark

Arrangør: DCCC - Danish Comprehensive Cancer Center og Det Nationale Forskningscenter for Stråleterapi, DCCC Stråleterapi.

Deltagerpris: Gratis

Kontakt: Simone Bertelsen, Kommunikationskonsulent i DCCC, simone.dccc@rm.dk 

Tilmelding: Tilmeld dig via linket her: https://dccccancer.wufoo.com/forms/z140f11b1rz33dr/

Tilmeldingsfrist: Tilmelding efter først-til-mølle-princippet. 


Under overskriften Stråleterapi - skånsom kræftbehandling med store fremtidsperspektiver vil forskere og klinikere fra DCCC Stråleterapi guide dig igennem strålebehandlingens verden. Hør om de nyeste behandlingsformer med partikelbehandling og MR-acceleratorer og bliv klogere på, hvilken forskel patienters deltagelse i kliniske studier gør for udviklingen af fremtidens behandling. Der er også mulighed for at stille spørgsmål.

Alle er velkomne, både patienter, pårørende, fagfolk og andre interesserede i stråleterapien. Pladserne til foredraget fordeles ud fra først-til-mølle-princippet. Tilmeld dig nu, så du er sikker på en plads.

Kort om strålebehandling

  • Omkring halvdelen af alle kræftpatienter får på et tidspunkt i deres sygdomsforløb behov for strålebehandling.
  • Strålebehandling er en effektiv og skånsom behandling, der kan bruges til mange forskellige kræfttyper, både som helbredende og lindrende behandling.
  • Der findes flere forskellige former for strålebehandling. Fælles for dem er, at strålingen enten direkte eller indirekte ødelægger cellerne, så de går til grunde.
  • I Danmark er vi med helt i front, når det gælder forskning og udvikling inden for strålebehandling, og der er for nylig indført helt nye behandlingsformer. For eksempel udvikles der nye teknikker til at gøre lokalisering af kræftknuden og levering af strålerne så nøjagtig som muligt.

Om DMCG.dk
DMCG.dk er sammenslutningen af de 25 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper, der bl.a. arbejder med drift af kliniske databaser, udarbejdelse af kliniske retningslinjer samt fremme af vidensspredning og forskning på tværs af kræftområdet.

Adresse
DMCG-sekretariatet &
Sekretariatet for Kliniske Retningslinjer på Kræftområdet
Hedeager 3
DK-8200 Aarhus N