1. Opfølgning ved gynækolog eller onkolog indebærer klinisk kontrol med gynækologisk undersøgelse, og billeddiagnostik bør forgå efter individuel vurdering. Eventuel opfølgning i sygeplejeregi indebærer ingen klinisk vurdering. Se også Sundhedsstyrelsens retningslinjer fra 2018 (1) (C).
2. Opfølgning af patienterne bør ske i henhold til ESMO-ESTRO-ESP risiko stratificering (C)
3. Behovsvurdering i øvrigt skal ske i hht. Sundhedsstyrelsens retningslinjer, som indebærer vurdering af fysiske genoptrænings- og psykosociale rehabiliterings behov i kommunalt / regionalt regi (C).
4. Lav risiko: bør tilbydes opfølgning efter 4 mdr. på opererende afdeling og herefter behovsbestemt maximalt 3 år (A).
5. Mellemrisiko: kan tilbydes opfølgning hver 4 md. op til 2 år og derefter individuelt maximalt op til årligt op til 3-5 år (C)
6. Mellem-højrisiko: bør tilbydes opfølgning hver 4 md. op til 2 år og derefter årligt op til 3-5 år. Billeddiagnostik efter individuel vurdering (C).
7. Højrisiko: bør tilbydes opfølgning på onkologisk afdeling hver 4 md. i 2 år og herefter hver 6 måned i maximalt 5 år. Billeddiagnostik efter individuel vurdering (C).
8. Avanceret metastatisk: bør tilbydes opfølgning på onkologisk afdeling hver 3-4 md. i 2 år og herefter hver 6 måned i maximalt 5 år (C)
9. Kvinder kurativt behandlet recidiv kan tilbydes opfølgning på onkologisk afdeling hver 4. md. i 2 år og derefter hver 6 måned i maximum 5 år i hht. individuelt behov (C).
10. Kvinderne skal informeres om de mest almindelige følgevirkninger efter deres behandling og ligeledes informeres om de symptomer (se tabel 2), de skal reagere på, i forhold til senfølger og i forhold til evt. recidiv (C)
11. Kvinderne skal informeres om muligheden for de støttetilbud der findes i Kræftens Bekæmpelse og i de kommunalt rehabiliterings centre (C).